Home OM ANNA

OM ANNA

by Anna

en anden kvinde end mig

KORT En hverdagsblog om de små og de store ting, om livet selv, lysten, ærligheden, taknemmeligheden, om kultur, litteratur og kunst, om oplevelser, om mad og en holistisk tilgang til tilværelsen og om de tankestrømme, der fylder i sindet hvad end de måtte være korte eller lange.

ANNA Mit navn er Anna Ellegaard og jeg driver bloggen Blondfood. Et navn som for længst er holdt op med at passe ind, men som nu engang er det, jeg i tidernes morgen startede med.
Jeg er uddannet kunsthistoriker med tilvalg i litteraturhistorie; to ting mit hjerte bæres af, og jeg har min daglige gang på Horsens Kunstmuseum. Mit sind er abstrakt og min hjerne som et egerns, hvorfor jeg altid har gang i noget, der ligner 117 aktiviteter på én og samme tid.

MOIRAI Senest har min passion for naturlig hudpleje og de produkter, jeg selv har udviklet gennem mange år, udviklet sig til et brand, som jeg arbejder på højtryk på. Sådan er jeg nemlig stykket sammen, skrue for skrue, plade for plade; at der skal være noget at give sig til; noget jeg er passioneret omkring.
Efter mange opfordringer er der fulgt en lyst til at gøre mere ved de produkter, som jeg kært har delt ud til venner og familie, og som er blevet til MOIRAI. Et hjerte barn af kaliber, et ønske, en drøm og ikke mindst en stor passion.

MAD Ud over den skabsalkymist, jeg er, eksperimenterer jeg ligeså med mad i køkkenet – gerne af den slags, som har en holistisk vinkel i sig og som fylder min krop med vitaminer og gode sager – deraf navnet Blondfood, idet maden var omdrejningspunktet til en begyndelse. En verden af farver, af veganske retter – primært grundet en laktoseintolerance, søde sager – og gerne mange af dem, varmende efterårsretter og lette tallerkener til forår og sommer. Jeg bliver aldrig træt af hverken at lave eller at spise mad; om det er fritter med aioli, coq au vin eller fransk løgsuppe…

LITTERATUR Og med det sagt er jeg også humanist – af den slags som er stavet med et ret stort H. For jeg kan lidt af hvert og jeg elsker meget, stort og hengivent, når jeg lader mig fordybe og vier min tid. Her til litteraturen, til kunsten og til kulturen generelt. En regnvejrsdag er jeg som oftest at finde i min farmors gamle lænestol med en kande te, et stearinlys til at sætte scenen, en af de gode, gammeldags papiraviser og som selvfølge: en god bog. Og dem læser jeg mange af og jeg læser i faser; historiske af forskellig karakter, klassisk, emnebaseret en masse, hverdagsprosa, poesi og sommetider en krimi eller to. I øjeblikket er jeg forfalden til novellen og de kortere, danske romaner, som bærer et præg af hverdagens banaliteter. Hvor jeg dog kan genkende mig selv i mange af de spidsfindige sammenhænge..

KUNST Og kunsten, ej at forglemme. For den har mit hjerte. Den malede, den konceptuelle, den abstrakte i hvad end form den kommer, installationen, scenekunsten, selve udstillingens rum og den historie, der bliver fortalt – eller den man selv skal skabe. For vi er medskabende mennesker, og man tør næsten spørge sig selv, om vi er for inkluderende i vores forhold til den deltagelse, kunsten i dag kræver. Jeg kan skrive side op og side ned og skal nok lade være og i stedet gemme det til en anden god gang, for jeg kan godt lide idéen – men jeg drages også af det modsatte. Nevertheless er der altid plads til kunsten og ikke mindst til dens udvikling – og i nogle tilfælde; dens afvikling. Mit hjerte fyldes af kunsten og kulturen, og jeg siger aldrig nej til en oplevelse, for den gemmes i hjertet og måske endda mellem dagbogens skriblerier.

I store træk, i arbitrær rækkefølge, den jeg er og dét, jeg omgiver mig med. Behøver jeg at sige, at jeg er smilende, sød og venlig? Ret så positiv anlagt? Og altid med på et glas vin? Eller en kop kaffe med kokosmælk i sofaen iført intet andet end bh og jeans?

Velkommen til

Translate »