De kolde(re) dages (nemme) kyllingesuppe – når efteråret falder på

De kolde(re) dages (nemme) kyllingesuppe – når efteråret falder på

Jeg har en evig lyst til noget varmende, når mørket begynder at falde på og vi går efteråret i møde. Denne tid på året begynder jeg så småt at finde de store gryder frem, så jeg kan kokkerere vintersupperne, som også kaldes vintergryderne. Kært barn har mange navne. Der er mange knallerter på havnen. Og flere forskellige knive i skuffen, som alle kan det samme. Disse gryder, supper eller suppegryder (?) har jeg efterhånden fået mig en del opskrifter på. De er skrevet i sten hvert eneste efterår, og jeg elsker dem. Ganske enkelt.

Denne er ingen undtagelse, og selvom det er en rigtig snyder, fordi jeg ikke bruger en hel kylling (hvem har så stor en gryde, når man bor alene alligevel? – eller man endnu ikke har rundet de 60?) men i stedet dens bryst, og det bliver faktisk usigeligt godt, lækkert, om man vil. Det behager halsen i en sådan grad, at jeg kun har lyst til mere, hvorfor portionen ofte rækker til et par dage og lidt til fryseren. Og ligeså behager det min tid, som jeg i øjeblikket værner om, fordi jeg har haft så travlt så travlt, og der er meget, der skal nås her på det lille hjemmekontor.

Jeg bagte nogle helt fantastiske, hvis jeg selv skal sige det, og det skal jeg, boller med rodfrugtpuré til, og sikke et festmåltid af den slags, som de gamle kogekoner serverede i underetagen af de fornemme herregårde i tidernes morgen. For det er en art bonderet (eller en ret for bønderne. Er det diskriminerende?), som har været lavet lige så længe, som man har høstet grøntsager og holdt høns. Tilsat bouillon. Selvfølgelig. Og ikke en lækker bouquet af timian, salvie og persille, som jeg ganske enkelt ikke havde i vindueskarmen den pågældende dag, selvom det meget plausibelt havde givet et lille lækkert twist. Bevares.

På teatralsk vis satte jeg Wagner på, mens jeg i køkkenet stod, og ud af Ride of the Valkyries (som i øjeblikket kører på repeat) kom en ganske fornem kyllingesuppe, som, tilsat lidt salat af ærteskud, dannede rammen om det perfekte måltid på en dag, som stadig havde mange timer foran sig. Låksus, eller hvad man nu siger.

kyllingesuppekyllingesuppe

De kolde(re) dages (nemme) kyllingesuppe - den nemme

Jeg har en evig lyst til noget varmende, når mørket begynder at falde på og vi går efteråret i møde. Denne tid på året begynder jeg så småt at finde de store gryder frem, så jeg kan kokkerere vintersupperne, som også kaldes vintergryderne. Kært barn […] Print This
Serves: 2 Prep Time: Cooking Time:
Nutrition facts: 200 calories 20 grams fat
Rating: 5.0/5
( 1 voted )

Ingredients

  • 1 rødløg, fintsnittet
  • 1/2 chili, fintsnittet
  • 1/2 tommel ingefær, fint snittet eller hel
  • 2 fed hvidløg, fintsnittet/presset
  • 3 spsk olivenolie
  • 200 g kartofler, i mundrette bidder
  • 200 g gulerødder, i skiver
  • 150 g pastinak, i skiver
  • 7 dl bouillon (hønse - eller grøntsags)
  • 300 g kyllingebryst
  • 3 forårsløg, i skiver
  • Ærteskudssalat/spinat
  • Tilsæt olivenolie, løg, chili, ingefær og hvidløg til en gryde og blancher til løgene er transparente. Tilsæt nu kartofler, gulerødder og pastinak og lad det blanchere med i få minutter, inden bouillon tilsættes.
  • Lad grøntsagerne simre ved medium varme ca. 15 minutter - eller til de er nogenlunde møre. Skær imens kyllingen i skiver og kog den ca 7 - 10 minutter i en kasserolle for sig.
  • Si kyllingevandet, som hældes i gryden, og pluk kyllingekødet mellem to gafler, inden det ligeså tilsættes gryden og simrer med i 5 minutter. Tilsæt forårsløg. Fisk din ingefærknold op, hvis ikke du har snittet det fint.
  • Smag til med salt og peber. Tilsæt evt. mere væske hvis nødvendigt og servér rygende varmt med hjemmebagte rodfrugtboller (opskrift følger).
  • Variér evt. med bladselleri, persillerod, glaskål, selleri og tilsæt gerne spinat til suppen, hvis der ønskes mere grønt.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Translate »