Mandag & weekly dates – denne gang med sæbe, sytøj & søde sager

Mandag & weekly dates – denne gang med sæbe, sytøj & søde sager

Det er mandag og dermed er det tid til denne nye føljeton: Mandag. Mandag er en art platform for en online to-do liste, en platform for inspiration og taknemmelighed og et tilbageblik på ugen, der gik. En ret rar måde at starte mandagen på, synes jeg – og jeg håber, I vil følge med. God mandag :-*

Mine dates består i denne uge (foreløbig) af…

◇ Mig og en pærecrumble. Sådan en sag har jeg nemlig haft lyst til i efterhånden flere uger, og nu er det ved at være tid til at lave den – og ikke mindst nyde den her i sommervarmen. 

♡ Jeg skal færdiggøre min hjemmelavede sæbe. Den lavede jeg nemlig i weekenden – indlæg og vejledning kommer snarest. 

ϟ En sydate. Mit projekt med sovemasker med lavendel blev jeg nemlig aldrig færdig med, da symaskinen gik i stykker undervejs. Kryds fingre for alt godt. 


Jeg er taknemmelig for…

At jeg igen har fået min læselyst tilbage. Den har været kommet og gået, siden jeg sluttede hjem i august måned, men den er så sandelig blevet fundet med Hvor der er vilje af Jeffrey Archer. 

At jeg formår at komme på fode, selv når tingene ser trælse ud. 

Jeg er taknemmelig for, at jeg sysler med småprojekter – og ikke mindst at jeg mærker behovet for det. Behovet for at være i mine egne tanker, i mit eget tempo bare med mig selv. 

At min mors lille hund er så glad for mig – og jeg for den. Det er nemlig svært at sætte sine fødder på “mors territorium” (ahem..)

taknemmelighed
I sidste uge…

♡ Delte jeg 5 tips til mere alenetid i hverdagen. En vigtig detalje for mit velvære, som har været helt essentiel for mig hele mit liv. 

Er jeg lige så stille begyndt at indføre kød igen. Jeg har nemlig været (meget) træt og, viser det sig, i mangel af B12-vitamin, hvilket blot understreger, at jeg ikke finder nok proteiner i mine plantebaserede fødevarer. Der er balance i sagerne, og det er rigtig rart. 

Har jeg lavet disse smukke, hormonbalancerende og fine sweet treats, nemlig disse Beauty bliss balls

Har jeg lavet hjemmelavet, naturlig sæbe med rosmarin. Et helt igennem hyggeligt projekt, som jeg glæder mig til at dele med jer. 

Er jeg gået all in på at finde en lejlighed. Wish me luck!

Har jeg delt mine tanker om taknemmelighed og de mange fordele, man finder i denne simple, daglige rutine <3 

ﻬஐ Har jeg sået basilikum, merian og koriander og tilmed plantet kartofler – og jeg glæder mig til at følge udviklingen! Mine fingre har nemlig aldrig været grønne – tværtimod. 


I denne uge…

☽ Glæder jeg mig vanvittigt til at skære min sæbe og se resultaterne. Stykkerne skal ligge til tørre i minimum 3 uger for at neutralisere PH-værdien. 

Har jeg en date med mig selv på Kristi Himmelfartsdag. Jeg ved endnu ikke, hvad den består af – blot at jeg skal ud at gå mig en lang tur uanset vind og vejr og dernæst hjem i køkkenet. 

Har jeg planer om den lange gåtur, og jeg kan sket ikke vente med at hive x antal timer ud af kalenderen og blot slippe tankerne med udsigt til vandet. 

Skal jeg uden tvivl have styr på mine to-do’s. Og min ønskeliste. For en sådan har jeg altid – også selv om der er 6 måneder til min fødselsdag….

Vil jeg gerne begynde at læse en af de bøger, jeg havde med hjem fra London. Endnu en inspirationsbog til samlingen, som jeg ikke kan vente med at læse, strege og skrive i. 

Hvad skal du lave i denne uge? 

 



3 thoughts on “Mandag & weekly dates – denne gang med sæbe, sytøj & søde sager”

  • Jeg synes virkelig din blog har taget sig en spændende udvikling den seneste periode. Faktisk er jeg igen fast læser, efter jeg en tid havde behov for at trække mig fra din blog, da jeg fandt din sunde (og til tider, ifølge mig, restriktive og fanatiske) livsstil alt for langt fra min egen. Men efter jeg er kommet retur hertil, er jeg blevet noget så glad over dit stigende fokus på velvære – det essentielle i at have det godt med og i sig selv, at man skal mærke efter og handle herfra.

    Kunne du have lyst til at dele et indlæg om sovemasken med lavendel? Det er noget jeg selv har gået og funderet over at gå i gang med 🙂

    • Kære Camilla Kirstine,
      Tusind tak for dine søde og ærlige ord. Hvor er jeg glad for, at du har haft lyst til at vende tilbage – og du har fuldstændig ret; det har til tider været (meget) restriktivt ift. vegansk mad og ditten med datten, og jeg må indrømme, at denne (forholdvis) nye tilgang til velvære har ramt mig lige i hjertet. Det har været en øjenåbner, som har tjent mig så godt – og derfor kommer der også et indlæg om intuitiv spisning, som jeg har skrevet.
      Du kan tro, jeg vil lave et indlæg om lavendelmasken – det håber jeg, du kan bruge. Min “prototype” (den riede version altså… ahem..) har fungeret rigtig fint indtil videre, men nu skal den altså laves på maskinen 🙂
      Hav en skøn solskinsdag, knus A.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Translate »