endometriose
HOLISTISK VELVÆRE,  HORMONBALANCE,  INSPIRATION,  PERSONLIGT

En snak om endometriose & hvad du selv kan gøre for en smertefri hverdag

En forårsdag i 2011 gik jeg endelig til læge. Jeg havde så mange smerter i mit underliv, når jeg havde menstruation, at jeg knap kunne komme ud af sengen. Og jeg blødte. Som et vandfald. Jeg ville ikke engang bruge de kraftigste bind, da jeg var bange for at bløde igennem. I stedet for skiftede jeg de kraftigste tamponer hver 2. eller 3. time, hvilket var min eneste måde at kontrollere det på. Ydermere varede mine menstruationer mellem 7 – 8 dage. Med smerter vel at mærke…

Allerede som ung teenager fik jeg udskrevet ekstra smertestillende i form af gigtpiller grundet mine mange smerter, og da jeg ikke kunne tåle dem grundet belægningen med laktose, skiftede jeg over til rektale lægemidler. Lad mig blot sige det sådan, at det ikke var en succes. Sidenhen blev det erstattet af panodiler, da det var det eneste smertestillende, jeg kunne tåle – og i og med de ikke er så frygteligt stærke, slugte jeg i perioder en del. Måske endda flere end jeg burde.
Og da gik jeg til læge. For mine smerter hæmmede mig. Både når jeg havde menstruation, men også når jeg ikke havde. Stikkende smerter, smerter der pludselig opstod som jag og selv vedvarende smerter, som om jeg havde menstruation hele tiden. Min læge henviste mig til endometrioseteamet i Skejby, og da jeg snakkede med min mor og fortalte hende om forløbet, stod hun med åben mund og polypper – for hun havde det også. Og jeg anede ikke, hvad det egentligt var.
Det viste jeg, at vi led af endometriose på to forskellige måder; hun havde haft chokoladecyster (som de kaldes) på æggestokkene, som først blev opdaget, da hun blev gravid – og mit var svært at lokalisere, idet det sad lidt ‘over det hele’; i bugspytkirtlen, ved endetarmen og andre steder, som jeg knap ved hvor.

endometriose
SYMPTOMER

Der er mange symptomer på endometriose – og ikke alle skulle man tro var en ledetråd.

De mest almindelige symptomer på endometriose er følgende:
– Smerter under og mellem menstruation.
– Smerter i forbindelse med ægløsning.
– Smerter i forbindelse med sex.
– Kraftige blødninger.
– Uregelmæssige blødninger.
– Smertefuld vandladning og afføring under menstruation.
– Kvalme, diarré, forstoppelse.
– Udpræget træthed.

Mange piger/kvinder, der lider af endometriose, lider også af følgende:
– Allergier.
– Sensivitet over for parfume, kemiske produkter, tobaksrøg, osv.
– Hyppige svampeinfektioner.

 

MEN HVAD ER ENDOMETRIOSE EGENTLIGT OG HVILKEN BETYDNING HAR DET?

Endometriose er i realiteten en kronisk sygdom, som kan være særdeles smertefuld. Nogle piger/kvinder mærker dog intet til det, ligesom min mor ikke gjorde det, mens andre lider af svære smerter i underlivet. Sygdommen påvirker op til 10% af de piger/kvinder, der får konstateret det, og, som jeg selv fandt ud af i 2011, kendte man dengang ikke meget til sygdommen. Der var ikke forsket meget i den, ligesom lægerne ikke havde den helt fornødne viden til at behandle med andet end hormoner eller fjernelse af livmoderen i svære tilfælde.
Endometriose består af væv, der ligner livmoderen, som findes uden for livmoderen. Dette væv kan vise sig at være vokset ud på æggestokkende, på de bånd, som holder livmoderen på plads, på æggelederne, på og omkring tarme og blære og mellem skeden og endetarmen.

Endometriosevævet reagerer på hormonerne fra æggestokkene på samme måde som livmoderslimhinde, hvilket vil sige, at endometriosevævet vokser samtidig med livmoderslimhinden. Forskellen ligger dog i, at blødningen fra endometriose ikke kan ‘komme ud’, ligesom blødningen fra livmoderslimhinden, hvorfor det i stedet ender i bughulen. Blodet optages ofte igen i kroppen, dog kan der forekomme en betændelseslignende tilstand i omgivelserne, ligesom der kan dannes arvæv og sammenvoksninger. Dette ligger til grund for de smerter, som mange med endometriose oplever – både under og mellem menstruation.

Endometriose kan inddeles i tre forskellige former:
– Peritoneal endometriose – den, der “sidder” på bughinden.
– Endometriomer – eller cholokadecyster, som sidder på æggestokkene.
– Infiltrater – eller dybt infiltrerende endometriose, som vokser i det underliggende væv.

En ubehandlet endometriose kan give meget svære smerter. I nogle tilfælde så svære at man i sidste instans kan få fjernet livmoderen, såfremt man ønsker det. Ligeså kan endometriose give ufrivillig barnløshed og nedsat fertilitet. En gynækolog jeg gik ved fortalte mig, at almindelige kvinders fertilitet nedsættes, efter de fyldt deres 30. år – og kvinder med endometrioses fertilitet nedsættes med yderligere 50%. Det er noget, man kan være obs på, dog findes der i dag mange behandlingsformer og megen hjælp fra de offentlige fertilitetsklinikker, hvor man kan komme til uden “ventetiden”, idet man i forvejen lider af sygdommen.
Jeg fylder i år 30, jeg har ingen kæreste, ingen børn og absolut ingen planer om nogen af delene foreløbigt. Jeg har formået, og ikke mindst lært, at forholde mig roligt til min sygdom (som jeg i realiteten ikke bryde mig om at kalde den, men en spade er vel en spade) og de muligheder og mangel på samme, der ligger for døren, hvis tiden kommer.

 

HVAD ER BEHANDLINGEN?

Behandlingen af endometriose kan være forskellig alt efter, hvor slem endometriosen er, og hvor mange gener man har. Typisk vil behandlingen foregå ved hjælp af hormoner, således man bliver behandlet med p-piller og hormonspiral ligesom jeg. Dette gælder både en infiltrerende endometriose og den, der sidder på bughinden. Chokoladecysterne bliver ofte behandlet ved hjælp af en kikkeroperation, hvor de fjernes fra æggestokkene – hertil kan der i tilfælde være andet endometriose væv også, som vokser i bughinden eller som er infiltrerende.

Endometriose kan dog også vokse ind i tarmvæggen, hvis man lider af den infiltrerende endometriose. Dette kaldes rektovaginal endometriose, hvilken hidtil har været undervurderet, idet nye opgørelser og studier viser, at denne form for endometriose viser sig hos op mod 30% af de patienter, der har rektovaginal endometriose. Diagnosen af denne form foregår ved enten en MR-scanning eller en omfattende ultralydsscanning for at kunne afgøre, om endometriose vokser ind i tarmvæggen. Behandlingen ved mindre eller ingen gener vil bestå af enten p-piller eller hormonspiral, dog vil patienter, hvor den medicinske behandling ikke er nok, opleve at en kikkertoperaration kan komme på tale.

Vokser endometriose decideret ind i selve tarmvæggen, kan der ved en beskeden indvækst foretages en afskrælning af tarmen forvæg. Vokser endometriose længere ind i tarmvæggen, vil man, ved hjælp af en kikkertoperation, kunne fjerne det “syge” stykke tarm og sætte den raske tarm sammen igen.

 

MIN BEHANDLING

Mine smerter udmøntede sig som sagt i svære smerter under menstruation. Som tiden gik blev de værre, i og med de bredte sig til førnævnte smerter. Jeg blev sat på en p-pillekur, som jeg har været på siden mit besøg hos endometrioseteamet i 2011. Årene gik, og det fungerede fint, lige indtil p-pillerne ikke længere var nok. Jeg begyndte igen at pletbløde, så min daværende læge i Aarhus anbefalede mig at hoppe af p-pillerne for at se, om min krop kunne vænne sig til det. det kunne den ikke. Tværtimod. Jeg blødte konstant og havde ligeså smerter.
Det var ganske ulideligt og ganske ubehageligt at gå rundt med, da smerterne og blødningerne forhindrede mig i fysiske aktiviteter – og ligeså da smerterne ind imellem var så slemme, at jeg knap kunne stå oprejst. Da fik jeg kontaktet en gynækolog, som gjorde mig opmærksom på, at tiden uden mine p-piller kunne have forringet min endometriose og dermed chancerne for at få børn. Derfor kom jeg igen på p-pillekur, og da den stadig ikke var fyldestgørende, fik jeg sat en hormonspiral op også. Dobbelt op på hormoner. Jeg pletblødte det første halvårs-tid, hvorefter det gik over, og siden har jeg levet med både p-piller og hormonspiral uden blødninger og næsten uden smerter – fordi jeg lever efter det.
Bevares, der kan være dage, hvor det føles som om, jeg har menstruationssmerter, og der kan være dage, hvor jeg får nogle ubehagelig jag i underlivet. Men dét er intet i forhold til før tiden med hormoner. Og tak og gud ske lov for det. Det forhindrer mig ikke i noget længere; ikke nogen fysisk aktivitet eller nogle bestemte bevægelser. Det eneste jeg er frygteligt opmærksom på er, at min kost næsten udelukkende består af hormonvenlige ingredienser, hvorfor størstedelen af mine måltider spises uden kød, gerne vegansk, og med så megen frugt og grønt som muligt.

 

HVAD KAN DU SELV GØRE?

Kost og motion er en væsentlig del af det, du selv kan gøre. Særligt da mange med endometriose oplever, at de enten udvikler eller har forskellige madallergier. Mine allergier er udprægede i forhold til laktose, som jeg decideret ikke tåler grundet manglen på enzymet laktase, og ligeså gluten, som både gør mig oppustet, giver mig ubehag i kroppen og som jeg får nældefeber af. Desuden er jeg ramt af det, som mange kvinder med endometriose oplever; nemlig en udpræget træthed, hvorfor jeg forsøger at få rigeligt med søvn, nok væske og for at hvile mig lidt i løbet af dagen – såfremt jeg har mulighed for det.

KOST

Kosten er et væsentligt omdrejningspunkt i min livsstil og ligeså i forbindelse med min endometriose. Selvfølgelig fik jeg det (meget) bedre af ikke at indtage laktose, da jeg fandt ud af, at jeg var laktoseintolerant. Men ligeså har det hjulpet en hel del at skære gluten, forarbejdede fødevarer og kød væk. Det er i m i t tilfælde; alle er individuelle og det handler om at prøve sig frem. Det tog mig mange år at finde frem til en kost, som hjalp mig af med mine gener, og som overordnet har hjulpet på mit velvære, min energi og mit humør.

VEGANSK + HORMONBALANCERENDE

Jeg lever (næsten) som fuldtidsveganer, kun når der bliver serveret kylling og fisk spiser jeg det, dog er det sjældent, jeg selv går i køkkenet og tilbereder det. Mine måltider består primært af sunde fødevarer, som er hormonbalancerende. At spise en hormonvenlig kost har nemlig hjulpet mig til et større overskud, at jeg føler mig bedre tilpas i min egen krop og at jeg ikke døjer så frygteligt med humørsvingninger. Jeg tror nemlig på, at i og med jeg bliver behandlet med hormoner, kan jeg let få for mange af dem ind gennem kosten – særligt gennem kød og forarbejdede fødevarer, hvorfor særligt rødt kød og svinekød er bandlyst. Igen, jeg spiser det, hvis det bliver serveret, dog huer det mig ikke, men jeg er ikke fanatisk.
Sygdommen kan nemlig forværres ved at spise rødt kød, transfedsyrer (som margarine), for megen koffein, for megen sukker og for megen alkohol. Kunstige tilsætningsstoffer og al forarbejdet mad bør undgås.

GLUTEN

Som nævnt tidligere er det blevet konstateret af nogle ernæringseksperter, at kvinder med endometriose lider af en vis grad af overfølsomhed eller intolerans over for fødevarer, der indeholder gluten. Jeg har oplevet, at jeg trives bedre uden gluten, jeg oplever større velvære i egen krop og tilmed at mine smerter er blevet lindre, hvorfor jeg ikke oplever dem i samme grad, når jeg spiser glutenfrit.

GODE FØDEVARER

Når man lider af endometriose, er det yderst vigtigt at spise rigeligt med grøntsager og rigeligt med frugt. Derfor implementerer jeg gerne disse i min kost i løbet af dagen og spiser gerne store mængder grønt, kombineret med glutenfrie kulhydrater og plantebaserede proteiner, til aftensmad.

socca

DETTE SPISER JEG FOR AT FORBEDRE SMERTERNE

– Grønne bladgrøntsager som spinat og salat i alle afskygninger.
– Bælgfrugter (som indeholder både protein og kulhydrat) som linser, kikærter, limabønner, edamamebønner, sortøjede bønner.
– Korsblomstrede grøntsager som kål (spidskål, rødkål, grønkål) og broccoli.
– Kerner, nødder og frø, hvorfra man får de essentielle fedtsyrer og dermed de gode fedtstoffer.
– Tørrede frugter som tranebær, dadler og figner.
– Urtete såsom Cool Herbal fra A.c. Perchs eller Frisørens mynte-lakrids te.
– Matcha te, som indeholder ganske små mængder koffein og som giver en godt boost energi, som er langvarig.
– Gurkemeje bruger jeg i mange af mine retter, da det virker antiinflammatorisk.
– Ligeså virker kanel antiinflammatorisk og er godt for fordøjelsessystemet (jeg oplever sommetider at blive delvist forstoppet, hvis min kost ikke har været balanceret, f.eks. hvis jeg kun spiser ude, når jeg rejser).
– Søder jeg noget er det ofte med ahornsirup, da det (også) virker antiinflammatorisk).
– Hørfrøolie, som bidrager med gode fedtstoffer og som smører mig indefra.
– Avocado spiser jeg i rigelige mængder og mindst en halv om dagen. Her findes nemlig også vanvittigt gode fedtsyrer.
– Hormonbalancerende kost, blandt andet kokossmør, kokosolie, kokosflager – og mel og alle former for grøntsager, plantebaserede fødevarer og glutenfrit.

Her finder du inspiration til veganske & glutenfri opskrifter, som jeg gør megen brug af for at forbedre mine smerter og leve et sundt liv: 

Hormonbalancerende bliss balls

Buddha bowl med masser af grønt

Glutenfri socca (kan med fordel benævnes verdens sundeste regnbuepizza)

Broccolisuppe

Verdens bedste slow cooker daal – vegansk selvfølgelig

Hormonbalancerende morgenmad med bliss balls og butternut squash

Avocadobrownie (trust me, du bliver afhængig)

 

MOTION

Sørg for at få rørt dig og prøv dig frem til den motionsform, der kommer dig til gode. Er du glad for at styrketræne, så bliv endelig ved med det. Går du lange ture, laver øvelser derhjemme, dyrker pilates eller hvad det end måtte være, så bliv ved. Motionen er nemlig ikke kun med til at give os et øget velvære i kroppen, det booster ligeså endorfinerne, som giver os et større overskud, hvorved vi nemmere kan kapere sygdommen. Det handler her i allerhøjeste grad om, at man finder balancen mellem motion og hvile. Har du mange smerter vil en kort gåtur og nogle få afspændende øvelser være bedre end sket ingenting, og mærker du blot få smerter, kan du tilnærmelsesvist bevæge dig frit. Find din balance og find det, der gør dig godt.

 

MINE FAVORITTER 

YOGA

Som I nok ved, står yoga højt på min liste over mine yndlingsaktiviteter, når det gælder velvære og “motion”. For selv om yoga ikke består i at spurte fra den ene ende af parken til den anden, kan den snildt bidrage til at få pulsen op.
Når jeg dyrker yoga hjemme, har jeg fokus på repetitive øvelser af samme serie af asanas, da det udforderer mig muskulært og ligeså da det udfordrer min balance.
Desuden ligger mit fokus på restorative yogaasanas, som ikke blot beroliger vores nervesystem, men som ligeså giver et boost af oxytocin (kærlighedshormonet), som er medvirkende til at sænke stressniveauet i vores krop. Derfor laver jeg også mange afspændingsøvelser, der åbner både bækken og underliv og som virker afslappende.

GÅTURE

Jeg går meget og gerne flere gange om dagen, hvis jeg synes, at tiden er til det. Mine gåture gør underværker for både min krop og mit sind, og som regel foregår de i højt tempo. Her går jeg ikke med skyklapper på, tværtimod, i stedte er det for mig vigtigt at implementere mindfulness og til tider meditative bevægelsesøvelser.

ENDO.DK – EN FORENING

Læs meget mere på www.endo.dk, som er en forening for kvinder med endometriose. Her kan du indhente information hvis du lider af endometriose – og ligeledes hvis du er pårørende. Du kan også melde dig ind i foreningen og nyde godt af de fordele og events, som Endo.dk tilbyder.

 

Jeg håber, at du vil kunne bruge dette skriv om endometriose og om hvordan, jeg lever med min. Mit håb er, at du vil kunne drage inspiration fra mine erfaringer og forme dine egne, som vil gavne dit helbred hvadenten du lever med endometriosens smerter eller ej. Giv endelig et indspark, hvis du har lyst til at dele dine erfaringer – vi er her for at støtte hinanden og dette kan kun gøres, hvis vi deler ud af vores viden 🙂

Kærlige klem, Anna

5 Comments

  • Tina Lykke

    Hej Anna. Jeg lider selv af endometriose og har fået rigtig meget ud af at læse dit indlæg. Der var mange ting jeg ikke vidste og måske har jeg fundet svaret på, hvorfor jeg ikke reagerer så god, når jeg spiser gluten. Jeg er ikke sikker på jeg vil kunne spise hormonbalancerene eller helt vegansk men det er nogle rigtig gode råd, som du kommer med, som jeg vil give en chance.
    Hilsen fra Tina.

    • Anna

      Kære Tina, tusind tak for dine ord. Heldigvis er vi alle forskellige, og det, der virker for mig, virker måske ikke for dig 🙂 Det handler i virkeligheden om at prøve sig frem, for med endometriose kan det være svært at navigere rundt i hvad, der er rigtigt for kroppen og hvad, der er forkert. Held og lykke med det.
      Kh Anna

  • Mikkel Andersen

    Imponerende ærligt 🙂 Tror jeg connectede til indholdet, fordi du var så ærlig, omkring noget så personligt. Var nok ikke nemt at skrive.

    • Anna

      TAK Mikkel! Det var ikke nemt at skrive, men til gengæld rigtig rart at kunne bringe én historie videre til en anden 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Translate »