Planterne skal vandes, passes & plejes, før de blomstrer – Tanker om livet lige nu

Planterne skal vandes, passes & plejes, før de blomstrer – Tanker om livet lige nu

“Tiden går og klokken slår”. Sikke en klichéfyldt sætning dog ikke desto mindre sandheden. For tiden går, og den går med lynets hast. Minutterne flyver forbi, timerne bliver væk og dagene synes at forsvinde langsomt blandt gøremål, prioriteter og små finurlige oplevelser. Sommetider kan jeg knap huske, hvad jeg lavede ugen forinden, eller i går for den sags skyld. For tiden går jo…

TIDENS UBARMHJERTIGHED
Min tid går også. Aldrig synes jeg, den står stille. Altid er den i evig bevægelse. Fremad. Mod noget som jeg ikke helt ved hvad er endnu. Jeg er jobsøgende og lige præcis her, ved jeg ikke, hvor jeg ender. I januar var jeg til jobsamtale i Maastricht i Holland hos en stor, international virksomhed, hvor mit job var at sidde med blandt andet sociale medier. Jeg blev tilbudt jobbet, da jeg kom hjem og burde være jublende glad, for jeg ville jo gerne til udlandet. Desværre syntes jeg ikke at udfordringerne var store og lønnen var lille. Så lille, at jeg nærmest ikke ville have råd til en flybillet hjem. Jeg har sagt nej til en kæmpe udfordring og til at få mulighed for at udvikle mig selv på alle mulige fronter, og alligevel har jeg fulgt mit hjerte. Efterfølgende har jeg kunnet mærke, at det var den rigtige beslutning. Og heldigvis for det. Der er ikke meget “op på hesten igen” her hjemme, for det er vi vokset op med; når du falder, må du rejse dig, og hvis ikke du falder, må du i stedet vokse et par centimeter. Så det gjorde jeg og var stolt af, at jeg havde sagt nej til noget, som ellers ville have opfyldt nogle af mine drømme – fordi jeg mærkede efter. Noget jeg er blevet (meget) bedre til med tiden, særligt de sidste havde år.

HJEMME HOS MOR
På hjemmefronten nyder jeg tiden sammen med min mor. Måske (og forhåbentligt) er det sidste gang, jeg bor hjemme.
Til trods for at det var langt fra den situation, jeg troede, jeg skulle stå i som 29-årig, er jeg glad for, at vi har muligheden for at bruge en helt anden form for tid med hinanden, end vi har gjort før. Vi har begge meget at se til; jeg søger job, holder mig orienteret og jeg har meget, jeg gerne vil lave herinde: lister, der bugner af idéer – og igen synes tiden at være sparsom. Min mor, som går på pension til sommer, har lige en del om ørerne, og alligevel formår vi at finde hyggen i hverdagen, hvilket er en gave.  Jeg glæder mig dog til at få min egen lejlighed igen, til at stå op til mine egne rutiner, til mine egne ting og møbler og til at fare rundt som en tornado, være i stand til at nå alt det, jeg gerne vil, og alligevel kunne finde roen, som jeg altid har været god til. Balancen i livet er noget af det vigtigste for mig; den hjælper mig til at finde refleksionen i dybderne, til at finde roen, finde ind til kernen og til at fundere over både drømme, mål, dagligdagens gøremål og ikke mindst fremtiden. Lige nu nyder jeg nuet, og lige nu, selv om jeg er på vej et andet sted hen, er det dejligt at være her. Sammen med min mor. En chance som jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig, jeg skulle få; en chance og en mulighed for blot at nyde samværet, for sparring, gode grin og sort humor.

DU SKAL VANDES
Selv om livet byder os forskellige ting, og selv vi sommetider ikke finder os selv lige dér, hvor vi gerne vil være – eller hvor vi havde forestillet os, vi skulle være, må vi være taknemmelige. For nogle gange er det de underfundige hændelser, som giver de bedste muligheder og forudsætninger for at følge vores drømme. De steder i livet man ikke havde forestillet sig, man skulle være på et givent tidspunkt, men som viser sig at være en gave til både dig selv og livets helhed. Sommetider finder man ud af, at planterne skal vandes, passes og plejes, før de blomstrer, hvilket blot er en sund proces, som giver så meget mere til både hoved og krop, vilje, velvære og selvsikkerhed. Jeg har fået vand af mine tanker, blevet passet af min egen omsorg og plejet af min vilje. Jeg har fået øjnene op for, at jeg kan få det, som jeg gerne vil have det; jeg kan gøre lige dét, jeg gerne vil – hvis bare jeg tror på mig selv, hvilket blot er endnu en kliché og alligevel endnu en af dem, som er sand. Lige netop det, troen på sig selv, skriver jeg meget mere om i denne uge, for vigtigheden af at tage affære og handle på de ting, som ikke gør os godt må ikke underkendes. Tværtimod. Vi har alle meget mere i os, end vi endnu har opdaget; måske endda flere drømme end vi har turdet at gå efter.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *