10 uger med jaderullen

10 uger med jaderullen

Jeg kan se, at mange har været interesseret i jaderullen, som jeg skrev om i december, – og ikke mindst dens lovende egenskaber. Derfor vil jeg blot lave en lille opfølgning efter at have brugt den i lidt over 10 uger nu. Jeg synes selv, det er rart med en update, når nogen anbefaler noget, hvorfor dette indlæg er blevet til.
Hvad jaderullen lover, og hvad den gav mig efter blot få dages brug, kan du læse meget mere om i føromtalte indlæg

Men hvad er det nu lige, den kan?

◇ Jo, jaderullen er kendt for at balancere din chi (eller qi), som er din krops energisystem.

◇ Den lover at stramme din hud op, grundet styrkelsen af hudens mikrocirkulation samt en øget collagenproduktion.

◇ Ligeså lover den at give mere glød for et sundere udseende.

◇ At stramme din porer op.

◇ Og forbedre hudens elasticitet.

◇ Detoxe huden og fjerne gift – og affaldsstoffer.

◇ Reducere både rynker og mørke rande under øjnene.

◇ Og sidst men ikke mindst vil den fungere som en mild ansigtsmassage, som løsner op for de spændinger, vi må gå med.

jaderullen
Som ovenstående nok fortæller af sig selv, lover jaderullen en del. Nogle af de prisværdige ændringer har jeg i dén grad kunnet både se og mærke, mens andre har vist sig knap så tydeligt. Det er nemlig sådan, at når vi kigger os selv i spejlet  hver eneste dag, kan vi have svært ved at se de ændringer, der måtte have fundet sted over en given tid. Her er det, at jeg tænker tilbage og må konstatere, at jeg skulle have taget et før-og-efter billede, hvilket jeg jo så ikke gjorde.

Dog kan jeg både se og mærke nogle af positive forskelle, som jaderullen har givet mig:

◇ Jeg kan, uden at blinke, konstatere, at jeg har fået væsentligt mere glød og dermed en pænere udstråling. Min hud ser ganske enkelt sundere ud – så sund at jeg har taget en pause fra min ellers højt elskede highlighter.

◇ Nu synes jeg ikke, at min hud som sådan trænger til at blive strammet op, dog ser jeg alligevel en forskel på min huds glatte overflade. Jeg har aldrig lidt af bumser og får højst en enkelt eller to en gang om måneden, hvis det overhovedet kan gøre det. Dig ser jeg, at min hud ser endnu glattere ud, hvilket blot er en fornøjelse, når jeg kigger mig selv i spejlet.

◇ Min makeup ligger pænere – og holder længere. Her ved jeg dog virkelig ikke, hvad der har gjort forskellen. Blot kan jeg konstatere, at jeg ser pæn ud i længere tid 😉 Muligvis er det grundet affaldsstoffer, som bliver fjernet. Muligvis ikke. Muligvis er det jaderullens skyld; muligvis ikke.

◇ Mine porer har jeg bøvlet med i årevis og har sværget til Kiehl’s hudplejeprodukter fra Rare Earth serien, som minimerer porerne. Jeg løb tør for et par uger siden og var overbevist om, at mine porer nu ville blive synlige igen – men nej. Faktisk ikke det fjerneste; for det klarede jaderullen for mig. Altså fungerer den (i al fald på mig) porerminimerende, hvilket er et kæmpe cadeau til denne lille vidunderrulle.

◇ Min krops energisystem, eller min chi, eller tilmed qi, har jeg svært ved at vurdere. Jeg tror på, at jaderullen kan have en sådan effekt kombineret med nok søvn, nok væske og rigelige mængder af sund og varieret kost.

Jeg har aldrig lidt af spændingshovedpine – eller hovedpine generelt for den sags skyld. Dog kan jeg mærke en forskel, når jeg går i seng om aftenen; noget af det sidste jeg er nemlig at rulle min ansigt med jaderullen. Det giver mig en dejlig, afslappet følelse, og jeg slapper generelt mere af, når jeg skal sove. Om det decideret er jaderullens skyld, ved jeg ikke. Muligvis kommer den med en placeboeffekt, dog har det skabt en dejlig forandring for min aftensrutine.

◇ Eneste minus er, at jeg ikke kan se en forbedring af mine mørke rande, som jeg er født med. Min hud er ganske enkelt så frygtelig tynd omkring mine øjne, at mine blodårer, i samspil med de skygger, der dannes omkring øjenhulen, bliver tydeligere. Jeg har førhen fået restylane i dette område for at mindske skyggerne, hvilket hjalp en smule. Dog virker det til, at ingen ingen mirakelkur findes for det – heller ikke jaderullen.

Altså har jeg oplevet en række positive forandringer, som er kommet både mig selv og min hud til gode. Det er et vidunderligt ritual at både starte og slutte dagen med, og der er uden tvivl noget helt og aldeles meditativt ved jadenrullen, som jeg falder i svime over. Det er en lille pause i hverdagen, som er kærkommen, hvor jeg blot koncentrerer mig om at rulle rigtigt og bare nyde det – og de egenskaber, der følger med.

Hvis du selv vil prøve kræfter med jaderullen og dens vidunderlige egenskaber, kan du finde den lige her og her.

jaderullen



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *