Måned: februar 2018

Vegansk sundhedsbooster – Acai latte med rødbede

Vegansk sundhedsbooster – Acai latte med rødbede

En acailatte er ikke blot en god kickstarter til dagen, eller en sød pick-me-up eftermiddagskop, det er ligeså en fryd for øjet, idet de smukke, lilla og lyserøde farver spiller en stor rolle for øjet. For vi spiser og drikker ligeså med øjnene. Jeg er […]

Vegansk broccolisuppe

Vegansk broccolisuppe

Hvad er mere indbydende end en god, fyldig og varmende suppe, som slukker kulden her i den nyankomne vinter? I starten af hvert efterår begynder jeg at se frem til at lave lækre, lunende super, som holder os varme og som byder på masser af […]

Vild med vin – let & liflig hvidvin

Vild med vin – let & liflig hvidvin

Det er fredag, og hvad er en fredag aften uden et glas velsmagende hvidvin og et dejligt måltid? Jeg elsker tiden til maden og ikke mindst tiden til at nyde den i selskab med et godt glas og godt selskab. Det behøver ganske vist ikke blot at gøre sig godt om fredagen, det kan ligeså vel være en mandag, en onsdag eller en hyggelig, kold søndag.

Jeg er ikke ekspert på vin, tværtimod, hvorfor jeg gerne vil lære noget mere om netop vinens verden jf. mit indlæg om mine intentioner for 2018. Jeg ved dog, hvad jeg kan lide, og jeg ved, hvad jeg skal spørge efter hos vinhandleren. Allerede der er jeg nået langt, for det første man kan starte med, når man gerne vil gøre sig klogere på vin er, hvad der fanger både næsen og ganen. Som Prins Henrik så fint har udtalt det, så skal maden både behage øje, næse og gane – og lige netop sådan har jeg det ligeså med vin. Jeg har en hang til let og liflig hvidvin, som ikke blot akkompagnerer lette retter men som ligeså kan nydes i solen, som en god terrassevin, med lukkede øjne så sanserne rigtig får frit spil.

Hvis du er lige så vild med vin som jeg, og du sukker efter en vin til at lysne en grå dag op, til en let spaghetti vongole, en hyggelig sammenkomst med familie og venner eller blot til at nyde på terrassen, når foråret byder sig (såvel som i solens stråler i lænestolen mens kulden trænger sig på), så læs med her. Jeg har nemlig fundet en række hvide vine, som jeg elsker…

vin
Sancerre Blanc Domaine Jean-Paul Ballard 2016

Drue: Sauvignon
Land: Frankrig
Område: Loire, Sancerre
Duft & smag: Denne Sancerre har en flot, klar og grønlig farve, som både ser og dufter indbydende. I næsen finder man nemlig nuancer af hvide ferskner og grape, som, i samspil med smagen, som er meget fyldig og dog meget frugtrig med sarte nuancer af mandler, citrus of hyld i eftersmagen, udgør en elegant og harmonisk vin.
Servér den til: Jeg elsker denne vin til en let anretning i form af en let pastaret med fisk eller skaldyr. Desuden gør den sig fortrinligt blot som aperitif og endda til lette oste med kiks.
Hvor finder jeg den? Lige her.

Domaine Gibault Sauvignon Blanc 2016
Drue: Sauvignon blanc
Land: Frankrig
Område: Loire, Touraine
Duft & smag: Denne vin har en helt utrolig dybde og smuk ravgul farve, hvilken er helt underfundig. I næsen finder man noter af hyldeblomst, mens man i smagen finder en renhed, en friskhed og en helt utrolig cremet dybde. Jeg fik denne vin i januar måned i år, da jeg bestilte den på en hyggelig restaurant, da jeg var i Maastricht. Det var en af de bedste aftener, jeg længe havde haft; alene med vidunderlig gang ravioli akkompagneret af denne fyldige, lækre, smækre vin. Den er i øjeblikket nummer 1 på min top tre over hvidvine, trods Villa Wolf’en længere nede har domineret førstepladsen i godt to år. Denne Domaine Gibault blev, i årgangen 2012, kåret ved Concours Mondial du Sauvignon Blanc som World’s Best Sauvignon Blanc under 10 Euro . og man forstår hvorfor.
Servér den til: Fisk og skaldyr i alle afskygninger. Denne vin klarer både lyse, lette og fede fisk, idet den er så fyldig i sig selv. Og vil vove at påstå, jf. min kulinariske oplevelse i Maastricht, at den ligeså gør sig vidunderligt til denne ret.
Hvor finder jeg den? Lige her.

Errazuriz Sauvignon Blanc Single Vineyard Costa, Vina Errazuriz 2015
Drue: Sauvignon blanc
Land: Chile
Område: Aconcagua Costa
Duft & smag: Duften i denne vin er frisk med noter af krydderurter og citrus. Duften er mineralsk, hvilket jeg er helt forfalden til. I smagen findes en god syre, som afbalancerer frugten; her der særligt lime og citrus i spil. I smagen findes ligeså en kompleksitet, hvilket jeg definerer ved, at vinen ikke er “kedelig” at drikke. Den vækker sanserne som jeg mener, en god vin bør gøre.
Servér den til: Lys fisk og skaldyr; evt. rødspætte eller ovnbagt kulmule.
Hvor finder jeg den? Lige her.

Horgelus Colombard-Sauvignon 2017
Druer: 75 %Colombard og 25% Sauvignon Blanc
Land: Frankrig
Område: Côtes de Gascogne, Sud-Ouest (eller Sydvestfrankrig)
Duft & smag: Vinen her betegnes som frisk og lækker, hvilket jeg bestemt vil sige, at den er. Der er noter af eksotiske frugter, citrus og hvide blomster, som afbalancerer den perfekt til forårs – og sommermad.
Servér den til: Forret af pocherede æg med hvide asparges, en let salat med laks og grønne asparges, som aperitif eller til andre fisk – og skaldyrsretter. Desuden er dette en perfekt terrassevin til en god pris.
Hvor finder jeg den? Lige her.

vin
Calvet Vouvray Beau Rocher Chenin Blanc 2016

Drue: Chenin Blanc
Land: Frankrig
Område: Loire
Duft & smag: En fyldig vin er denne med en god krop. Det vil sige, at den er dejlig rund og ikke kantet, som nogle vin kan være. Syrebalancen er god og den lange eftersmag af honning indbyder blot til en længere nydelse. denne vin er helt vidunderlig til nedenstående retter, dog vil jeg påstå, at den gør sig ufatteligt godt til tapas og charcuterie, hvis der (også) skal serveres hvidvin.
Servér den til: Charcuterie med pølse, italiensk pålæg som parma og bresaola, en god hjemmerørt pesto, ost og paté. Eller til asiatisk mad såsom ramen eller en klassisk asiatisk nudelsuppe. Eller tilmed til fisk og spansk tapas.
Hvor finder jeg den? Lige her.

Weingut J. L. Wolf Villa Wolf Pinot Gris 2016
Drue: Pinot gris
Land: Tyskland
Område: Pfalz
Duft & smag: Pfalz bliver ofte kaldt Tysklands Alsace, og man forstår sammenligningen. Resultatet af lagringen på gamle fade beklædt med vinsten og den naturlige gæringsproces efterlader vinen med en art jordbunden stil, som dog er mere frisk og mere “drueagtig”. Vinen har en rig fyldighed med god krop, som svinger sig lifligt om tungen.
Servér den til: Eller terrassen, som denne vin gør sig så vidunderligt til. Jeg købte den første gang for to år siden, da jeg boede i Sønderborg, og jeg har hængt ved den lige siden – tilmed er den blevet på top 3 listen over mine yndlingshvidvine. Udover at fungere formidabelt på terrassen, går den i smuk symbiose med svamperisotto og lys fisk. Ligeså er den god til prisen, hvilket altid er et ekstra plus.
Hvor finde jeg den? Lige her.

Louis Jadot Chateau des Jacques Beaujolais Clos de Loyse Blanc 2014
Drue: Chardonnay
Land: Frankrig
Område: Beaujolais
Duft & smag: Den hvide Beaujolais betegnes som værende uhyre begrænset, idet den dyrkes på vin fra gamle vinstokke. Det er dog en af mine yndlingsvine, og da jeg første gang smagte den på en restaurant for flere år siden, vidste jeg, at jeg måtte købe mig nogle flasker. Den kan være svær at opdrive, særligt da man ofte støder på en hvid Bourgogne og ikke en Beaujolais. Det er en meget fin og let hvidvin, som er frugtig og som tilfører en friskhed til både tungere som lette retter.
Servér den til: Servér denne skønne blot som aperitif til en skål saltede mandler og lidt oliven eller servér den til mager fisk, skaldyr, ostebræt eller lyst, veltilberedt fjerkræ.
Hvor finder jeg den? Lige her.

Jeg ér måske lidt for vild med vin, dog formår jeg altid at nyde mit glas og sætte pris på den gode vin.  Som med alt andet kræver nye græsgange ny viden, hvorfor jeg, som nævnt ovenfor, ikke er ekspert i vin; hverken hvid eller rød. Dog ved jeg, hvad jeg kan lide, hvilket er netop formålet med dette indlæg; at forhåbentligt videreformidle nogle helt vidunderlige hvide vine til en fornuftig pris, som jeg har nydt så ganske meget, at jeg synes, du også skal prøve dem. Om ikke andet så til sommer – for de fleste af dem gør sig smukt som aperitif – og helt og aldeles fortrinligt på terrassen med solen som selskab.

 

vin
Kvalitet over kvantitet – favoritter til hjemmet

Kvalitet over kvantitet – favoritter til hjemmet

1// Georg Jensen bestik, 4 dele, Pyramide 2// Royal Copenhagen, Flora højhanks – og underkop 27 cl, magnolia 3// Aiayu sengetøj, 140 x 200 + 60 x 63, farven Oxford 4// Poul Henningsen + Louis Poulsen bordlampe, PH 3/2 5// Royal Copenhagen, Flora skål 50 […]

Planterne skal vandes, passes & plejes, før de blomstrer – Tanker om livet lige nu

Planterne skal vandes, passes & plejes, før de blomstrer – Tanker om livet lige nu

“Tiden går og klokken slår”. Sikke en klichéfyldt sætning dog ikke desto mindre sandheden. For tiden går, og den går med lynets hast. Minutterne flyver forbi, timerne bliver væk og dagene synes at forsvinde langsomt blandt gøremål, prioriteter og små finurlige oplevelser. Sommetider kan jeg […]

Grøn superjuice som din hud vil elske

Grøn superjuice som din hud vil elske

Grøn superjuice
Jeg har førhen ejet en juicemaskine fra Magimix, som jeg elskede. Altså, når jeg havde en opvaskemaskine. Da jeg flyttede i en lejlighed uden, besluttede jeg mig for at sælge den, da jeg syntes, den var bøvlet at gøre rent; særligt ingefær, som jeg næsten altid kommer i mine juices, hang fast i truslen og var svært at få “hevet ud”. Da jeg så endnu engang flyttede (til en lejlighed med opvaskemaskine!), begyndte jeg at savne min juicemaskine, hvorfor jeg købte en ny fra Philips sidste år. Og tak og gudskelov for det. Jeg elsker den og alt det sunde, grønne, den spytter ud til mig gang på gang.

Selv om det kan være en dyr affære at juice, prioriterer jeg det nu alligevel højt og laver juice som minimum en gang om ugen. Det kommer der alle mulige sjove kombinationer ud af, men en af dem jeg dog alligevel vender tilbage til er min grønne superjuice. For hvem vil ikke gerne drikke en grøn drik spækket med vitaminer? Endda en super en af slagsen? trods juicen helst skal drikkes indenfor to dage, ryger der gerne 1/2 liter ned, da jeg altid laver minimum en liter. Derfor er det aldrig svært for mig at få drukket det, jeg laver – det nydes i stor stil og det bliver da også til et par glas om dagen.

Ligeså bruger jeg ofte juicerne, hvis jeg har frugt og grøntsager, som i den grad nærmer sig deres udløbsdato. Alt fra squash til citroner bliver brugt – måske kartofler er lidt for underligt, dog kommer der som regel noget ud af det, jeg kan bruge; om ikke andet så i suppe som en slags bouillon. Det er en alletiders måde at undgå madspil på, det giver luft i køleskabet og energi til hjernen. Win win, I must say…
Desuden køber jeg udelukkende økologisk, særligt når jeg skal juice og når jeg spiser noget med skal.

Mine juicer forsøger jeg at lave, så de er sammensat efter at gavne noget bestemt; lige som her, hvor juicen gerne skal give huden både mere glød, udståling og et boost, som din hud vil elske. Juicen her hjælper altså ikke kun på udstrålingen; den vil ligeledes virke forebyggende på aldringstegn som rynker og ligeså reparerer den din hud indefra.
Selvfølgelig skal man, ligesom med alt andet, ikke forestille sig at juicen hjælper eviggyldigt, hvis blot den bliver drukket en gang om måneden. For at få fuldt udbytte af juicens egenskaber bør man indtage den jævnligt, hvis ikke dagligt, hvilket kan give udfordringer både på tid og på økonomi, da det ikke er billigt at juice.Dog skal man ikke kimse af virkningerne, for selvfølgelig har det samme effekt som en sund og varieret kost – tilsat lidt ekstra.

Det kan være svært kun at lave en juice med ét bestemt formål, for både grøntsager og frugt er rige på forskellige egenskaber, som gavner så dejligt meget. Derfor skal du ikke være bange for at kaste dig ud i at lave en juice, til trods for du ingen opskrift har. Sommetider skal man bare prøve og smage sig frem – det er netop det, jeg har gjort med denne grønne superjuice, som har så mange goder – dem finder du nedenfor, men først en opskrift.

Grøn superjuice

GRØN SUPERJUICE (1 liter)

4 økologiske æbler*
2 store håndfulde økologisk spinat
2 økologiske agurker
4 stængler økologisk bladselleri
1 tommelfinger** økologisk ingefær
1 økologisk citron uden skal

Skyld dine frugter og grøntsager grundigt. Halver evt. agurker og bladselleri. Juice det hele i din juicemaske og opbevar på køl i en lufttæt flaske. Drik gerne din juice indenfor 2 døgn for at få mest muligt ud af vitaminerne.

* Jeg bruger helst Royal Gala, hvis jeg kan finde dem økologisk, da de har en perfekt balanceret smag mellem både sødme og syrlighed.
** Yes, både i længde og bredde.

 

Nu til lidt facts og bonusinfo som lovet – måske du kan vende tilbage til disse, næste gang du skal juice. Det gør jeg som regel, da det sommetider kan virke overskueligt at hive det hele frem. Dog er jeg overbevist om, at ikke kun vores hud men ligeså hele vores krop og vores hjerne har godt af alle disse egenskaber. Der findes selvfølgelig mange flere, dog har jeg valgt her at fremhæve dem, som din hud netop vil elske.

ÆBLER indeholder antioxidanter, som forhindrer din hud i at hældes hurtigere. Derfor kan man tilmed påstå, at det hjælper på forebyggelsen af rynker. Desuden forebygger det mod skader i hudens væv, hvorfor det æbler er medvirkende til at oppe din udstråling.

SPINAT er rig på K vitamin, som er lidt af et vidunder for dine knoglers helbred. Spinat indeholder ligeså et overflod af jern, som også hjælper på din hud og som er essentiel for produktionen af røde blodceller i kroppen. Desuden indeholder spinat C vitamin, som har indflydelse på kroppens immunforsvar og derfor beskytter mod bakterier og vira, og E vitamin, som beskytter kroppens celler mod nedbrydelse fra skadelige stoffer fra fedtstofskiftet. Ydermere indeholder spinat mineralet mangan, som, sammen med C og E vitamin, fungerer som gode antioxidanter for huden og for at holde frie radikaler væk. De frie radikaler er blandt andet kendt for at at have en kedelig indflydelse på huden, som gær den livløs at kigge på. For mange frie radikaler er altså lig med minus glød. I øvrigt er mangan kendt for sine gode egenskaber i forhold til udviklingen af brusk, knogler og led.

AGURK er rig på silica, som vi alle sikkert kender fra de nærmest kult Silica piller, som blandt andet fås hos Matas. Silica er kendt for at styrke hud, hår og negle – og for at optimere hudens glød. Desuden indeholder agurk rigelige mængder vand, som holder din hud hydreret, som også har indflydelse på hudens udseende. Derfor er agurker ikke blot vigtige at tilsætte i juices, som hjælper huden på vej; det er ligeså vigtigt at drikke rigeligt med vand i løbet af dagen.
Agurkejuice er desuden kendt for at modvirke dermatitis (en kløende hudsygdom) samt eksem.

BLADSELLERI virker rigtig godt, hvis du er dehydreret og skal dehydreres, idet den er rig på natrium, som fremmer blandt andet mavesyreproduktionen. Som nævnt ovenfor vil din hud nyde godt af rigelige mængder af væske for at optimere udstrålingen. Ej at forglemme er bladselleri en god grøntsag, hvis du gerne vil tabe dig.

CITRON er rig på C vitaminer, hvorfor den har en udrensende effekt på din hud. Citroner hjælper til at balancere pH niveauet i din hud, hvilket medfører en sund hud med masser af udstråling.

 

Der er altså rigeligt med grunde til at lave denne grønne superjuice, som blot vil booste din hud og give dig en vidunderlig glød. God juicing og rigtig dejlig tirsdag!

 

10 uger med jaderullen

10 uger med jaderullen

Jeg kan se, at mange har været interesseret i jaderullen, som jeg skrev om i december, – og ikke mindst dens lovende egenskaber. Derfor vil jeg blot lave en lille opfølgning efter at have brugt den i lidt over 10 uger nu. Jeg synes selv, […]

Luksus havregrød med æblekompot &  knasende topping

Luksus havregrød med æblekompot & knasende topping

Jeg har alle dage elsket havregrød. Til morgenmad, frokost og selv til aftensmad, akkompagneret af en varm kop te med honning. Eller som min veninde plejer at sige: “du drikker honning med te”… Og det gør jeg nok, for min søde tand stilles ikke altid […]

VEGANSK ADAPTOGEN MATCHA LATTE MED COLLAGEN PEPTIDER (opdateret med opskrift, undskyld)

VEGANSK ADAPTOGEN MATCHA LATTE MED COLLAGEN PEPTIDER (opdateret med opskrift, undskyld)

matcha latte collagen peptides matcha latte collagen peptides

Jeg har det seneste stykke tid eksperimenteret med collagen peptider. Jeg fik en dåse hjem fra England for et års tid siden, løb tør og fandt en dåse i USA, hvor jeg var i december. Jeg er helt vild med idéen om, at collagen peptider er medvirkende til at bevare din huds elasticitet, samt at den bidrage til at reducere rynker, nye som gamle. Jeg har som sagt lavet lattes med collagen peptider i et lille års tid, dog er det først nu, at det for alvor har taget fat og jeg har implementeret det som en fast bestanddel af mine ugentlige ritualer, hvorfor det ikke er hver dag, der ryger collagen ind. jeg har dog oppet mig mere og mere – og nu indtager jeg en latte med collagen peptider ca. hver anden dag – ganske enkelt for at spare lidt på – og for at variere mine veganske lattes. Selvfølgelig nyder jeg også en helt almindelig kom kaffe, eller rettere en mælk med kaffe – direkte fra mælkeskummeren og Nespressomaskinen. Jeg er hverken hellig eller fanatisk; der skal være plads til det hele – balancen, I ved.

Dog er jeg med årene blevet mere og mere forfalden til de vegansk latte med tilsatte kosttilskud. Her ynder jeg at bruge matcha, som i denne, gurkemeje, ashwagandha, lucuma, maca og collagen peptider, foruden at jeg sommetider laver en latte med acaipulver eller rå kakaopulver, som alle indeholdergode  ingredienser. Dem kommer jeg ind på nedenfor.
Her i julen er jeg i gang med at eksperimentere med en chailatte, en boostet en af slagsen, som bringer både varme og sunde egenskaber, og hvem kan ikke lide det? Jeg har for en del år siden lavet en hjemmelavet Chai, helt tilbage i 2011, hvorfor billederne er væk.

Den er ret ligetil, ikke noget hokus pokus gemt, dog er den almindelige mælk i dag skiftet ud med plantemælk – og helt vidunderlig er den, hvis der anvendes hasselnøddemælk i stedet for mandel – eller sojamælk. Resten af fremgangsmåden findes lige her. Måske jeg skal give den et separat indlæg med nye billeder? Og lave en boosted udgave? Hvad siger I?

Men tilbage til denne vidunderlige matcha latte. Der er nemlig både lidt af hvert i, og har man alle ingredienserne, kan man ikke gå fejl.

VEGANSK ADAPTOGEN MATCHA LATTE MED COLLAGEN PEPTIDER

1,5 dl plantemælk*
1 tsk matcha
1 scoop collagen peptider
1 – 2 dadler** 

* Jeg elsker mandelmælk i denne. 
** Kan erstattes med 1 -2 tsk ahornsirup. 

Varm mælken op i en kasserolle og hæld den derefter i en blender. Tilsæt de resterende ingredienser, blend godt og servér straks.

matcha latte collagen peptides

Oprindelse af Dan Brown – Boganbefaling

Oprindelse af Dan Brown – Boganbefaling

Det går så småt bedre med at få læst lidt igen, og selv om tiden går sin egen vej, formår jeg alligevel at finde den til et par kapitler hver aften. Som jeg skrev i det sidste indlæg, har jeg haft svært ved at koncentrere […]