Video: Homemade Scented Candles

Video: Homemade Scented Candles

Julen byder på masser af hygge – både morgenhygge rundt om bordet med kalenderlyset tændt, eftermiddagshygge med dertilhørende hjemmelavet konfekt og en dejlig kop varmende te, aftenhygge med brætspil og risengrød og selvfølgelig adventshygge hver eneste søndag i denne dejlige måned.

Julen indbyder i al sin enkelthed til at mødes og til at hygge sig med dem, man har kær. Hver eneste december mødes med med søde veninder og laver både adventsdekorationer, julekonfekt samt små hyggelige til og fra kort, mens vi drikker chaite en masse og hører Michaels Bublés julemusik for fulde gardiner. Det er vidunderligt. Jeg elsker julehyggen, måske endda mere nu end da jeg var barn; julen har med årene ganske enkelt fået en anden og større betydning: nemlig den at dele de dejlige stunder med de mennesker, man holder af. Det gør jeg gældende både en på hverdage såvel som i weekender, og ligeså gør det sig gældende blandt både venner og familie.

Min søde veninde, Christina, og jeg lavede derfor mine hjemmelavede, naturlige duftlys, som spreder en vidunderlig og afdæmpet aroma i hjemmet. Jeg har lavet dem før og syntes, at det var så hyggeligt, hvorfor det var oplagt at lave en omgang mere sammen med en sød veninde. De er perfekte som værtindegaver, som en lille ekstra gave under juletræet eller blot som en lille ting, der viser taknemmeligheden for det menneske, som får det.

Ligeså tilfører det en helt vidunderlig måde at bruge aromaterapien på. Du kan læse meget mere om dette lige her, hvor jeg har lavet et dampbad tilført aromaer – ligeså skriver jeg i dette indlæg om de forskellige dufte, som jeg har brugt i duftlysene.

En udførlig opskrift på disse skønne, naturlige duftlys finder du her – og nedenfor en video, som viser, hvad du skal gøre. Sommetider synes jeg selv, at det er skønt med et visuelt blik på how-to – også selv om jeg endnu ikke er helt så god til at klippe og redigere, som jeg gerne ville være. Jeg håber, I bærer over med mig…

.
Jeg håber, I vil give jer i kast med at lave disse vidunderlige duftlys på egen hånd. Det er sådan en hyggelig adventsbeskæftigelse, som ikke kun en eller to kan være med til: flere kan samles om dette hyggelige projekt, som indbyder til en dejlig gangs julehygge.

 

ENGLISH RECAP
Christmas time invites us all to do wonderfully cosy things with our loved ones. The hygge spreads itself all over towns, cities and around the tables in all the homes around the globe. It too invites us to do cosy things with out loved ones; like these homemade, scented candles which I love to do. I make a huge batch and use them as small, extra presents, which is just a wonderful way to show someone that you appreciate them 🙂



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *