Homemade Scented Candles

Homemade Scented Candles

homemade rapeseed candleshomemade rapeseed candleshomemade rapeseed candles
Jeg har alle dage haft en kærlighed til levende lys – og særligt dem af slagsen, som spreder en dejlig duft i hjemmet. Ligeså har jeg de seneste år fundet en kærlighed til lys, som er fremstillet af rene materialer, og som derfor ikke belaster miljøet som ganske almindelige lys gør.
Jeg har længe villet lave mine egne og købte derfor lysvoks fremstillet af rapsolie, som er det næstbedste efter soja. Sojavoksen har desværre vist sig at være svær at fremskaffe, og således endte det med, at jeg stillede mig tilfreds med det næstbedste – som jeg ellers ikke så ofte gør. Rapsolievoksen er 100% naturlig, plantebaseret og nedbrydelig, hvorfor den syntes som et udemærket alternativ.
Lys fremstillet af plantebaseret lysvoks afgiver langt færre skadelige partikler end lys fremstillet af paraffin og stearin, hvor der kan findes rester af eksempelvis benzin. Det giver sig selv, at man ikke finder det optimalt at leve i et hjem, som forurenes med disse skadelige partikler, og man ser da også sojavokslysene bugne frem på markedet for duftende lys. Og heldigvis for det. Jeg køber dem selv.

Laver du dem dog selv vil du få nogle hyggelige timer ud af det. Jeg lavede dem alene men har allerede en aftale med en sød veninde om, at vi skal bruge en hyggelig formiddag i hinandens selskab, hvor dagsordenen udelukkende står på at lave lys, lytte til jazz og drikke masser af urtete.

Jeg bevægede mig i sidste weekend ud i at fremstille mine duftlys. På forhånd havde jeg indkøbt følgende/fundet følgende frem:

Lysvæger på fod 
1 kg lysvoks fremstillet af rapsolie
Æteriske olier
Grillspyd i træ
En saks
Beholdere i glas/gamle glas
2 større skåle i metal
2 gryder
1 ml mål

Det er noget så simpelt at fremstille sine egne duftlys. Der er blot nogle få tommelfingerregler; dem tager vi hen ad vejen.

Da jeg lavede lysene sidste søndag, så jeg det som en virkelig hyggelig weekendbeskæftigelse, hvorfor hyggen selvfølgelig tog over – som den altid gør, når jeg laver noget i mit eget selskab. Fik jeg nævnt, at jeg elsker mit eget selskab? Jeg satte en vidunderlig playliste på, som byder på en blanding af de dejligste jazzede toner, satte vand over til en kop myntete, godt med honning i kruset, lagde alt det frem, jeg skulle bruge og begyndte ellers på fremstillingen af disse skønne duftlys til lyden af saxofoner, klaverspil og småtrommeri. Således gjorde jeg:

På forhånd havde jeg bestemt mig for, hvad mine lys skulle dufte af. Jeg brugte mangt og megen tid i Ren Kost i Aarhus for at dufte mig frem til blandinger, som jeg fandt vidunderlige – og som talte til både afslapning og ny energi. Nogle af duftlysende bruger jeg som hyggelige værtindegaver, mens andre anvendes til andre formål: til en energigivende yoga, en afslappende meditation eller som selvforkælelse, når sanserne skal vækkes og koncentrationen skærpes. Jeg lavde derfor følgende blandinger:

Rose – orangeblomst + vanilje
Petitgrain – bergamotte – lavendel
Rose + bergamotte

Lavendel virker som bekendt beroligende og afstressende.
Bergamotte har en sindsberoligende egenskab og virker opfriskende.
Orangeblomst har en beroligende effekt på sindet.
Petitgrain har en afslappende og beroligende effekt.
Rose forbedrer følelsen af velvære.
Vanilje virker afslappende.

homemade scented candles homemade rapeseed candleshomemade scented candles homemade rapeseed candles

↠ Vej lysvoksen af i forhold til, hvor mange lys, du vil lave.
↠ ◊ Første tommelfingerregel: 100 gram lysvoks giver et lys i et glas der måler 6 – 8 cm.
↠ Jeg lavede 7 lys, dog delte jeg lysvoksen op i tre, således jeg kunne lave tre forskellige slags duftende lys.
↠ Fyld en gryde med 1/3 vand og sæt den til at småkoge ved middelvarme.
↠ ◊ Anden tommelfingerregel: Lav et vandbad med den ene metalskål, så du kan styre temperaturen og voksen.
↠ Hæld lysvoksen i metalskålen og lad det lige så stille stå at smelte.
↠ ◊ Tredje tommelfingerregel: Du kan røre rundt med en træpind for at lysvoksen smelter hurtigere, dog smelter den ganske fint af sig selv – så hav tålmodighed. Lad den enedelig ikke koge, ikke engang en lille boble; disse kan demlig medvirke til, at dine lys får nogle grimme bobler både i toppen og inde i selve lyset, hvorfor det derfor ikke vil brænde lige så jævnt, som havde de ikke har disse.
↠ Mål nu ca 3 – 5 ml æterisk olie af til hvert lys.
↠ ◊ Fjerde tommelfingerregel: laver du 10 lys på én gang, måler du altså 3 – 5 ml x 10, laver du 5 måler du selvfølgelig derefter.
↠ Jeg lavede to gange 400 gram lysvoks samt en gange 200 og brugte glas i forskellige størrelser, hvorfor jeg ikke fik 10 lys ud af det.
↠ Læg avispapir, plast, engangsdug eller hvad end du har, der må blive beskidt på et bord og stil dine lysbeholdere med fint mellemrum til at arbejde i herpå, således du nemt kan komme til.
↠ Når lysvoksen er smeltet tages denne af varmen og sættes til side på en bordskåner.
↠ Imens kan du dyppe vægernes fod i lysvoksen og “lime” dem fast i bunden på dine glas, eller du kan vente med at sætte dem ned, til du har hældt voksen i (vent i så fald ca. 5 minutter – tiden medvirker nemlig til, at voksen begynder at stivne, hvorfor vægen holdes fast). Jeg prøvede begge dele og syntes, at begge metoder fungerede fint.
↠ ◊ Femte tommelfingerregel: Tilsæt den æteriske olie efter ca. 1 – 2 minutter. Tilsættes den for lang tid efter, altså 3 – 4 minutter, vil lysvoksen allerede der have dannet et lille lag af voksen der begynder at stivne på toppen, hvorfor den æteriske olie ikke fordeles optimalt. Rør rundt med en ske eller en træpind for netop at sørge for, at olien fordeler sig fint.
↠ ◊ Sjette tommelfingerregel: Hæld nu den smeltede lysvoks op i dine glas. Hæld ganske, ganske langsomt, da en hurtige bevægelser ligeså kan lave bobler og dermed luftlommer inde i lyset.
↠ ◊ Syvende tommelfingerregel: Find nu dine gillspyd/træpinde frem. Fang dine væger og sørg for, at de står så lige som muligt i glasset. Sæt pindende “i spænd”, således de holder på vagen og ikke lader den glide til hverken den ene eller den anden side.
↠ Lad nu dine duftlys stå og stivne. Det tager ca. 2- 3 timer før de er stivnet afhængig af størrelsen på dine glas.
↠ ◊ Ottende tommelfingerregel: Klip vægen ned så den blot er 4 – 5 mm over lysets flade. Er vægen for lang, vil den skabe en flamme, som er svær at styre. Det kan være nødvendigt at klippe vægen endnu længere ned – det kan du hurtigt selv vurdere.

homemade rapeseed candleshomemade rapeseed candleshomemade rapeseed candleshomemade rapeseed candles

Det er slet ikke så svært at fremstille sine egne duftlys; har du blot nogle timer og mangler du en hyggelig beskæftigelse, kan du med fordel kaste dig i dette. Det er en hyggelig ting at gå at nusse med, selvom det sommetider skal gå stærkt, idet tiden hurtigt kan rende fra en (læs: mig), når min professorhjerne tager over. Jeg glæder mig allerede til at hygge med det med min søde veninde – det er en dejlig ting at kunne foretage sig sammen, ligesom forrige weekend, hvor min anden dejlige veninde, Trine, og jeg gik en helt vidunderlig tur i den smukke efterårsskov.

Brug det som en hyggestund med en du holder af, eller lav ganske enkelt en mindful oplevelse ud af det. Der spreder sig de mest vidunderlige dufte i hjemmet, som du med fordel kan drage nytte af – hvad enten oplevelsen skal virke afslappende, energigivende, rensende eller blot emme af velvære – du kan vælge lige ud fra det, du føler behov for. Og tilmed har du duftlys til mange måneder; hvad enten du bruger dem selv eller du vælger at give dem væk. Hvert lys brænder i ca. 22 timer afhængig af dets størrelse og kan bruges til mangt og meget: til blot at friske hjemmet op, til anvendelse af aromaernes terapi, til at sætte gang i tankeprocessor, blot til hyggestunder med en god bog, at stresse af eller til en ny omgang energi i selskab af ashtanga yoga – eller hvad end du lyster, der giver dig ny energi.

homemade rapeseed candleshomemade rapeseed candleshomemade rapeseed candles

 



2 thoughts on “Homemade Scented Candles”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *