Mindfulness – min største oplevelse

Mindfulness – min største oplevelse

DE LANGE GÅTURE
I går regnede det. Faktisk regnede det rigtig meget. Jeg gik mig en lang tur i regnen – fordi jeg havde brug for det. Brug for at få luft til mit hoved, brug for at blive våd og mærke regndråberne falde på mit ansigt.
Jeg står i øjeblikket i en situation, hvor jeg er sprunget ud uden faldskærm. Jeg står et sted i mit liv, hvor intet er sikkert og omvendt: hvor alt er usikkert. Jeg skal finde ind til mig selv, mærke efter og begynde at føle, hvem jeg er. Det er noget af det sværeste, jeg er blevet stillet over for – og jeg synes nu alligevel, at livet har budt mig meget, som, i klichéens tegn, har gjort mig stærkere – og som har gjort mig til den, jeg er. Jeg er i øjeblikket bare usikker på, hvem det egentligt er, jeg er…
Derfor går jeg lange ture. I skoven. Ved vandet. I markerne og i byen. Nogle gange suger jeg indtryk til mig, bliver draget af det, jeg ikke vidste fandtes, andre gange lader jeg regndråberne falde blidt på mit ansigt, mit hår og mit tøj. Jeg prøver at finde ind til mig selv. Prøver at forene mig med en situation, som er nødvendig. Jeg forsøger at mærke efter og komme ind til, hvad min mission er. Jeg har et drive. Og en stor interesse og respekt for selvudvikling, hvilket også er årsagen til de daglige gåture. Jeg har gået dem i alle de år, jeg kan huske tilbage, de har bare skiftet fra formål til formål, og lige nu er formålet mindfulness, “mærk efter” og “luft dit sind”.

MIN STØRTSE OPLEVELSE MED MINDFULNESS
Det kan lyde banalt. Og det er det måske også. Men i går oplevede jeg min største oplevelse med mindfulness nogensinde – på min regnfulde gåtur. Lige dér, i går, midt i skoven, fandt jeg mig selv stående stille. Det var ikke noget, jeg som sådan tænkte over; at jeg ville stå stille. Det var snarere en ren intuitiv handling, som jeg ikke helt havde kontrol over. Så jeg lod mig rive med, tænkte, at jeg måtte følge denne tankestreg og min krops og mit sinds lyst til at stå stille. Bare stå under træernes smukke, bladfyldte, grønne kroner og lytte. Til regnen, som faldet på deres blade. Tungt. Det var vidunderligt. Det var som om, at tiden for et øjeblik stod stille, som om jeg instinktivt lukkede alt ude omkring mig og blot var. Nærvær. Ethundrede procent nærvær.  Det var det, det var – nærvær i mit eget selskab.
Jeg er faktisk ikke helt klar over, hvor længe jeg stod der under træerne. Om det var 5 minutter, 10 minutter eller måske 15. Jeg er blot klar over, at det var den mest vidunderlige oplevelse, jeg længe har haft med mig selv.

MALEBOGEN
Lignende oplevelser har jeg, når jeg maler i min malebog. Farverne vælger jeg instinktivt, for det meste ud fra, hvilke associationer jeg får af de givne farver. Sommetider spille æstetikken også ind, og der kommer overvejelser til omkring, hvad jeg synes er smukt, og hvilken følelse de enkelte farver giver mig. I øjeblikket er det de blå og lyserøde nuancer, jeg holder mig til. Den turkise kan pludselig føles for stærk, og den røde kan føles for frygtindgydende – måske fordi de provokerer mig og rykker ved nogle tanker, jeg endnu ikke er klar til at bearbejde. Eller fordi de er for stærke for mig øje, ganske enkelt fordi de virker for dominerende.
Når jeg arbejder kreativt, hvad enten jeg maler i min malebog, jeg skriver eller jeg arbejder på mine kalendre, dagbøger, sidder med en stor følelse af at handle ud fra mit nærvær. Min kreative side er kæmpestor, og indtil for blot et lille halv års tid siden, havde jeg ikke anerkendt den. Men det har jeg nu, og den side er tilnærmelsesvis den, der giver mig mest. Den genererer ikke megen indkomst, dog genererer den en positiv side af mig selv, som jeg har omfavnet og som blot vokser jeg større og større. De nærværende oplevelser den giver mig vil jeg ikke være foruden, hvorfor jeg dyrker dem mere og mere, da de blot bringer positive oplevelser med sig.

YOGA
Ligeså har jeg gentegne gange haft mindfulde oplevelser, når jeg dyrker yoga. Både hathayoga, yinyoga og ashtangayoga. Det er yderst vigtigt for mig at træde ind i mig selv, når jeg dyrker yoga; at være tilstede i nuet og mærke efter, føle strækkende, mærke mine muskler og mærke roen i mit hoved, når jeg står eller sidder i en yoga position. Den mest mindfulde oplevelse får jeg dog ofte i slutningen af en yogasession, hvor jeg ligger på min måtte med lukkede øjne, og hvor jeg er nået til det punkt, hvor hele min krop føles afslappet og i balance. Det er det tidspunkt i min yogapraksis, jeg ønsker aldrig skal ende. Og selv om ønsket er, at det bare skal vare ved, er det som om, at min krop og mit sind vågner op af sig selv og er klar til at tage nye udfordringer op. Det er ingen hemmelighed, at selv om yogaen for mig er lig med gode stræk for kroppen og ligeså lig med ro i sindet, går jeg nærmest fornyet fra yogamåtten, idet det ligeledes har været en refleksiv oplevelse. Når jeg dyrker yoga reflekterer jeg nemlig. Jeg finder svar og løsninger på spørgsmål og bekymringer, og jeg finder ofte ind til en kerne i mig selv, som jeg kun kan finde ind til, når jeg er i en tilstand af refleksion og nærvær.

DE SMÅ BIDDER ELLER DEN BEVIDSTE HANDLING
Mindfulness er derfor blevet en af de store omdrejningspunkter i mit liv, som jeg tidligere kun har oplevet i små bidder. De små bidder var ikke nødvendigvis nogle, jeg selv bad om, men med tiden er det blevet soleklart for mig, at man ikke altid blot skal følge kroppens og sindets intuitive handlinger og lyster, men i aller højeste grad også forfølge disse oplevelser, når man har fundet ind til de teknikker, som virker for en selv. Mindfulness kan altså blive en bevidst handling. For mig drejer det sig om, at jeg har ro i kroppen og ligeså i mit hoved, når jeg sætter mig for at dyrke denne mindfulness, som jeg føler har en særdeles positiv virkning på mig. Har jeg for meget rod og uro i mit hoved og i min krop ved jeg, at det formentligt er fordi, jeg har sat mig selv for mange gøremål, hvilke jeg må gøre op med, før jeg kan slå dem ud af hovedet. Ligeså finder jeg det særdeleshed nyttigt at smide tingene fra mig, stille mig på min yogamåtte og lave nogle få solhilsener, som oftest får mig i “the right mood”.
Konkluderende kan jeg kun stå som fortaler for at implementere mindfulness samt mindfulde teknikker og øvelser i hverdagen. Det gør en verden til forskel for mig, og selv om jeg stadig ikke helt ved, hvem jeg er, og hvad jeg skal, er jeg overbevist om, at jeg bevæger mig i den rigtige retning.

Dyrker I mindfulness i jeres hverdag? Og hvordan? Jeg vil elske at høre om jeres oplevelser. 

 

 



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *