Berlin’s Best Ice Cream

Berlin’s Best Ice Cream

BERLIN FTW
Sidste torsdag aften sad jeg sammen med min søde veninde Isabella, og vi blev hurtigt enige om, at vi måtte et eller andet sted hen i den kommende uge, ganske enkelt grundet, at vi begge manglede nye input, nye oplevelser og vi manglede at få tilfredsstillet vores storbyhjerte. Vi havde egentligt i tankerne at dappe en tur til Paris, men snart efter dén sludder faldt snakken på Berlin. I og med vi begge bor i Sønderborg, har vi ikke langt til Berlin, og derfor var det en oplagt mulighed at køre i min lille bil og dermed spare en masse tid i samt til og fra lufthavnen. Mandag morgen kl. 06 kørte vi, og turen gik meget impulsivt dermed til Berlin!
Jeg har flere gange været i byen for år tilbage og husker faktisk ikke meget andet end de mangeartede monumenter over anden verdenskrig, Kurfürstendamm, Check Point Charlie og Charlottenburg, hvor vi kom en del. Vi bookede derfor et værelse i Lichtenberg, både for at komme væk fra midtbyen og ligeså for, at vi kunne opleve og opdage noget andet end det Berlin, som jeg i forvejen kender. Det var en stor succes, da vi bevægede os rundt i områder, som jeg ikke så ofte er kommet i før; Prenzlauer Berg, Kreuzberg og Friedrichshain blev nøje trasket tynde, og det var helt og aldeles skønt. Jeg fik virkelig set den del af Berlin, jeg altid har ønsket mig at se. Vi fik opdaget en masse dejlige caféer, god kaffe og i særdeleshed god is!

AN ICE CREAM A DAY…
Når jeg er på ferie; storby -, sommer – eller bare hyggeferie, så er en is om dagen et must. Særligt hvis varmen er til det, og man kan sidde udenfor. Jeg elsker en god is, og jeg ser virkelig frem til at finde et hyggeligt sted, hvor jeg kan mæske mig i lækre sorbeter og laktosefri is. Det viste sig (heldigvis!), at Berlin er fuld af veganske muligheder både hvad angår gode måltider, men i særdeleshed også hvad angår is. Udvalget af vegansk mad i alle afskygninger bugner, og på hver eneste restaurant eller café, er der mulighed for en få et vegansk måltid. Noget, der overraskede mig var, at der tillige eksisterer hele veganske restauranter, hvor alt, der serveres, altså er udelukkende vegansk – og nogle steder tilllige glutenfrit. Det varmede mit laktose – og glutenfri hjerte, og jeg må sige at være blevet meget imponeret over Berlins store bankende hjerte for veganerne – som jo desværre  sommetider kan være en udskældt race her hjemme…

OAK & ICE
På vores første dag endte vi ved en station i Prenzlauer Berg, hvorfor vi gik ned ad en af hovedgaderne blot for at opleve stemningen og gaden, hvad den havde at tilbyde – og egentligt for at finde en rawfood café, som jeg havde udset mig at hapse et stykke kage på. Vi nåede aldrig så langt, for på vejen faldt vi over denne, lille vidunderligt hyggelige café men halv retro, halv industriel indretning, som vi bare måtte ind på. Udenfor var en lille åbning, hvorfor man kunne bestille sin is i enten bæger eller cone, men vi måtte en tur indenfor, både for at se caféen men ligeså for at udvælge os en is.
Oak & Ice havde et stort udvalg af sorbeter lavet på frisk frugt, hvilket jeg e l s k e r! Desuden var der nogle is, som jeg ikke just havde spottet før: blandt andre gulerodssorbet samt rødbede og jordbær, hvorfor jeg allerede dér syntes, at caféen havde fat i den rigtige ende. Selv om det for nogle måske synes neo-hippie-agtigt, er jeg vild med det. Jeg elsker, at man kan blande grøntsager i en is – ikke fordi den bliver meget sundere af det, men fordi det er anderledes.
Jeg fik en mangosorbet, som nærmest er selvskrevet, når jeg har muligheden for det. Det er min ultimative yndlingsfrugt, og så snart jeg øjner muligheden, ryger der mango ned. Udover mangosorbeten fik jeg en let og frisk sorbet lavet på citron og basilikum, hvilket er en himmelsk blanding. Jeg husker stadig, at jeg ofte i London har fået en is lavet med appelsin og rosmarin, hvilket er noget nær den mest ultimative is, jeg nogensinde har fået.
Oak & Ice vinder virkelig på deres hyggelige måde at servere isen på gennem åbningen ude på gaden, på deres udbud af vidunderlige veganske is og ligeså på deres store udbud af anden vegansk mad som super fruit – og super salad bowls. Disse muligheder vinder mit hjerte hver gang, og jeg kommer så galt tilbage, næste gange jeg er i Berlin. Vejret var vidunderligt, og vi fik snuppet os et par pladser uden i solen, hvor vi sad med hver vores is og bare nød det. Vi sludrede, hyggede os, kiggede på forbipasserende og spise vores vidundelrige is. Isabella fik en matchais – og gud hvor var jeg misundelig. Jeg elsker matcha – o det er måske det eneste jeg kunne sætte en finger på; at denne ikke fandtes i en vegansk udgave.
Alt lavet lavet på naturlig råvarer, og deres motto lyder sågar “Natural born ice cream”, hvilket næsten siger det hele. Mit is-elskende hjerte er vundet. 

OAK & ICE
Schönhauser Allee 52
10437 Berlin
Nærmeste U-bahn-station er Eberswalder Strasse i Prenzlauer Berg

ENGLISH RECAP

My sweet friend Isabella and I made an impulsive decision to go to Berlin, and merely a few days after we were ready to go. I’ve been in Berlin a few times before, but this timeI got to explore different parts of Berlin I haven’t seen before, given that we lived quite far away from all the monuments of WWII which I’ve seen so many times before. 
We lived in Lichtenberg which is located just next to Friedrichshain which is a wonderful, quite local and quite quiet part of the city. No rush, no traffic and the ability to sleep at night given the calmness of the area. 

On our first day I was all in for a piece of raw cake (for breakfast), so we went to Prenzlauer Berg to explore the place and to find the raw food café I had had my eyes on. On our way we stumbled upon a cute little ice cream shop and we both agreed that it was time for an ice cream – which became our breakfast, what a laugh. I didn’t regret it though given that it was the best ice cream I’ve had for quite a long time! And furthermore – it was vegan! I’m lactose – and glutenintolerant, why my heart beats for veganism – mostly due to the fact that I thereby avoid any lactose. The small café, which also served super fruit – and super salad bowls (win win win!) made such a delicious ice cream that I need to go back someday soon! Their selection of vegan ice creams (mostly sorbets) was quite large and moreover many of them made with ingredient such as carrots and red beats combined with strawberries. My heart was stolen to this cute little ice cream café and I chose to have two scoops: one with mango (all their ice creams were made with fresh fruits and vegetables – can you ask for more?) and one with lemon and basil. It was a wonderful combination and all I wanted was more. If you ever go to Berlin, please go to the best place in Berlin to have a vegan ice cream:

OAK & ICE
Schönhauser Allee 52
10437 Berlin

Nearest U-bahn-station is Eberswalder Strasse in Prenzlauer Berg

You will not regret it, promise made and kept!



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *