Måned: juli 2017

Taknemmelighedstirsdag

Taknemmelighedstirsdag

Tanker om taknemmelighed. Vækker det en hul lyd i jeres ører? Tidligere vækkede det en sådan i mine. Ikke fordi jeg ikke var taknemmelig, ej heller grundet jeg ikke kunne finde noget at være taknemmelig for, men måske mere fordi, at jeg havde glemt at […]

The Good List

The Good List

Søndag aften. Et tilbageblik på ugen, der er gået sin gang, og som aldrig kommer igen. En ny føljeton om de små stunder, som har været medvirkende til at gøre min uge endnu bedre; de små stunder som betyder så uendeligt meget, meget mere end […]

Cremet & frisk sommerpasta (laktosefri)

Cremet & frisk sommerpasta (laktosefri)

Sommerpasta er måske misvisende, for i realiteten kan denne pastaret laves hele året rundt – og heldigvis for det. Jeg er de seneste par år blevet stor tilhænger af pastaretter, gerne med fløde og gerne med masser af smag. Særligt når min kæreste bakser en “køleskabs-pasta” sammen, glæder jeg mig vanvittigt til at sætte mig til bords. Denne er dog ikke decideret en sådan, dog kan den selvfølgelig varieres alt efter, hvad du gemmer i køleskabet. Jeg havde dog lyst til noget frisk, noget cremet og noget smagfuldt sommerligt, og gik derfor fra Netto med både hele ærter, frisk spinat, masser af citron og parmesan.

Min svigermor var forbi den anden dag med en stor kurv med urter til altanen (tak!), hvilke jeg allerede bruger flittigt i min madlavning; derfor skulle der frisk oregano i, hvilket viste sig at være helt vidunderligt. Er du ikke så hooked på oregano, kan det nemt erstattes af frisk rosmarin, citronmelisse eller basilikum – eller helt udelades, hvis det foretrækkes.

Pastaen serverede jeg med stegt kyllingbryst ‘on the side’, da jeg ikke er den store kødspiser; det er der til gengæld andre i huset, der er. Jeg fik et par små stykker, som jeg forinden havde skåret igennem på langs, marineret i italiensk krydderi og stegt ved lav varme. Trods det smagte himmelsk, foretrækker jeg nu retten uden kød og til gengæld drysset med masser af parmesan (fik jeg sagt, jeg er laktoseintolerant?! Ahem…)

Retten tager ingen tid at bakse sammen og bonus er, at den er lækker frisk grundet citronsaften. Jeg rev en lille smule skal over min portion, og næste gang spår jeg, at det vil gøre sig rigtig godt i retten også.

Denne omgang giver 2 – 4 portioner, afhængig af hvor sultne I er ( alternativt er der til frokost dagen efter – og det er jo win-win!)

1 fed hvidløg
2 spsk god olivenolie
1/2 frisk chili, finthakket – kan evt. erstattes med en tsk tørret
8 store champignon i tynde skiver
1 snackpeber i ringe
En lille håndfuld frisk oregano, finthakket
2 dl madlavningsfløde, laktosefri – alternativt sojafløde
1/2 pose (stor) frisk spinat, skyllet og hakket groft
2 spsk. maizena
Saft af 1/2 citron
1/2 dl ærter fra bælg – alternativt optøede ærter fra frost
Salt & peber

1 bakke spinatfettuccine fra Pastella

Parmesan
Frisk oregano

Sådan gør du: 

/ Pres eller snit hvidløget fint. Kom olie på en sauterpande, middel varme) og tilsæt hvidløg og chili. Lad det simre til det er gyldent.

/ Tilsæt champignon, oregano og snackpeber og steg det til væden forsvinder. Rør ikke alt for meget i det, da champignonerne da frigiver ekstra væde.

/ Tilsæt nu fløde og spinat. I mellemtiden koges vand til pastaen. Tag lidt af den varme fløde op fra panden og kom det i en lille skål, hvori maizenaen opløses under omrøring. Sørg for at røre alle små klumper ud og hæld blandingen tilbage i panden under omrøring.

/ Tilsæt citronsaft, salt og peber samt de bælgede ærter. Smag til og rør rundt. Spinaten skulle nu gerne være ved at falde sammen, hold øje med den, da den helst ikke skal falde helt sammen og klumpe.

/ Kog til slut din pasta i 2 minutter, som anvist på pakken og server med frisk oregano og parmesan.

Bon appetit…

Homemade body butter

Homemade body butter

I går fandt jeg mig selv i køkkenet. Hele dagen. Først bagte jeg en himmelsk gluten – og laktosefri banankage – og muffins, og dernæst fandt jeg min, efterhånden fyldte, pose fra Helsam frem, hvori der gemte sig ingredienser til glassene på ovenstående billede. Jeg […]

Everyday Breaks

Everyday Breaks

Sommetider har vi alle brug for en pause. En pause fra hverdagen, en pause fra arbejde, en pause fra det liv, man egentligt elsker – og det er okay. Faktisk kan en pause gøre underværker. Et kærkomment break fra det, du beskæftiger dig med, kan […]