Min bedste guacamole

Min bedste guacamole

Jeg elsker guacamole. Denne mexikanske dip redder ethvert måltid, hvis blot køleskabet skal tømmes, eller hvis aftensmaden trænger til at blive spicet op.Jeg serverer den ofte til tapas eller sammen med potato wedges af sweet potato, som er bagt i ovnen og vendt i olie, spidskommen og kanel. Det lyder muligvis som en sjov blanding, ikke desto mindre smager det himmelsk – særligt toppet med denne guacamole er der garanti for himmelske mundfulde.

Jeg har efterhånden lavet guacamolen på et utal af måder: blendet til en cremet dip, blendet med edamamebønner eller ærter, most avocado blot tilsat hvidløg, citron, salt og peber og som en grov dip bestående af blot avocado og salt.
Jeg vender som regel altid tilbage til udgangspunktet – min bedste guacamole, som er den ultimative af slagsen. Den tager en anelse længere tid at lave, dog vil du takke dig selv for ihærdigheden, da det jo som oftest betaler sig at gøre en ekstra indsats.

Opskriften passer som regel til 1 – 3 personer, afhængig af mængderne, der bliver spist
DETTE SKAL DU BRUGE

2 modne avocadoer
½ lille rødløg
1 tomat
½ rød chili
1 fed hvidløg (ikke det største)
Saft en ¼ citron
Salt og peber

DETTE SKAL DU GØRE

Halvér avocadoerne, brug en ske til at få kødet ud af skallen og mos dem groft i en skål med en gaffel. Mosen må gerne være en smule rustik, hvor der stadig er lidt klumper tilbage.

Snit rødløg, tomat og chili (sørg for at fjerne kernerne) meget fint.

Pres hvidløget.

Pres saften ud af den kvarte citron.

Tilsæt ovenstående samt salt og peber til avocadomosen og rør godt.

Pynt med et par skiver citron og stil til afkøling, overtrukket med film, inden servering.

 

Bon appetit



1 thought on “Min bedste guacamole”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *