Måned: juli 2017

Den ultimative power smoothie (vegansk)

Den ultimative power smoothie (vegansk)

Grønne smoothies (og post-workout smoothies) er at finde overalt: på caféer, på juicebarer, på Instagram, Pinterest og i alles køkkener. Mit er ingen undtagelse og her får I min ultimative post-workout, powersmoothie fyldt med gode fedtstoffer,  proteiner og væske. Jeg kan rigtig godt lide en […]

Pasta med hokkaido

Pasta med hokkaido

Selv om det ikke er efterår, trods vejret tilnærmelsesvis tilskynder det, er der alligevel hokkaido at finde i velassorterede supermarkeder. Selv vores lille, lokale, etniske købmand har disse smukke, orange græskar i sit sortiment, og da jeg elsker dem, måtte jeg have et med hjem. […]

Chiagrød med matcha & vanilje (vegansk)

Chiagrød med matcha & vanilje (vegansk)

Denne morgenmad (eller dessert, om du vil – den kan serveres som både sødt og sundt) er en af mine favoritter. Lige siden jeg lavede denne detox grød, har chiagrøden/buddingen været en af mine helt store favoritter, når det gjaldt morgenmad på farten. Jeg laver den som regel aftenen før, så chiafrøene rigtigt kan suge sig saftige og gelé-agtige.

Jeg er helt forfalden til blandigen mellem matcha og vanilje. Matchaet kan godt være en smule bittert i smagen, men både smagen af vanilje og yoghurten bløder det fint op.
Jeg har til denne grød brugt min højt elskede vaniljeyoghurt fra Alpro, som nærmest er fast bestanddel i køleskabet her hjemme, men som udgangspunkt kan der bruges både mandelmælk, kokosmælk, almindelig yoghurt eller lignende. Denne opskrift kombinerer mandel – og kokosmælk med mango og chia og har været på menuen mange gange her hjemme. Muligheder er altså mange, og grøden kan laves med det, man har i køleskabet. Dog vil jeg plædere for, at denne grønne én af slagsen er en af de bedste, jeg har længe har lavet – og som bonus er den så sød og alligevel så balanceret, at den fint kan serveres som dessert eller som eftermiddags – eller aftensnack også.

Chiafrøene består af 20% omega-3 fedtsyrer og er en rig kilde til B-vitaminer og mineraler som calcium, magnesium, zink, fosfor, mangan og jern. Desuden er det efterhånden en gængs opfattelse, at chiafrøene står som et godt supplement til en god fordøjelse, ligesom denne opfattelse ligeledes hersker i forhold til hørfrøshots.

En anden hovedingrediens i denne grød er selvfølgelig matchaen, som er vundet stærkt frem de senere år. Her hjemme har jeg to forskellige; en vegansk blanding af matcha og vaniljepulver, som jeg næsten udelukkende anvender til min daglige matcha latte, og en super matcha, som blot består af grøn te pulver. Desuden indeholder matchaen en stor mængde antioxidanter, den styrker dit immunforsvar, virker udrensende grundet indholdet af klorofyl og sidst men ikke mindst virker den paradoksalt nok både energiboostende og afslappende på én og samme tid. Energiboostet grundet indholdet af koffein og den afslappende effekt grundet aminosyren L-theanin, hvis effekt på kroppen virker beroligende. Derfor er matchaen både vidunderlig til en kaffefri start på morgenen og ligeledes som en stressreducerende grøn drik, som kan være medvirkende til at sænke stressniveauet i løbet af dagen.
Naturligvis findes der matchate uden koffein, såfremt man ikke ønsker dette men blot gerne vil nyde godt af de mange andre fordele ved det grønne vidunderpulver.

Jeg drikker både dette pulver i form af mine matchalattes, mine grønne teer som regel tilsat citron og ingefær og i særdeleshed bruger jeg matchapulveret i morgenmad som ovenstående, i smoothies sammen med hvedegræs og i desserter eller late-night-snacks. Matchaet kan bruges til det hele, hvis blot fantasien ingen grænser sætter.

CHIAGRØD MED MATCHA OG VANILJE – 2 SERVERINGER

3 dl sojayoghurt med vanilje (Alpro) eller anden yoghurt tilsat 2/3 vaniljepulver
1,5 tsk rent matchapulver
2 spsk chiafrø

TOPPING

Friske blåbær
Afskallede hampefrø
Granatæblekerner
Honningristede mandler

DETTE GØR DU

Rør matchateen ud i to spiseskeer yoghurt – gerne med et matchapiskeris, så matchaen fordeler sig og ikke klumper.
Dettes blandes op med resten af yoghurten og chiafrø (og evt. vaniljepulver) tilsættes.

Hæld på de ønskede glas eller skåle og stil på køl natten over. Blandingen kan fint nå at sætte sig på blot nogle timer, dog synes jeg, at man får det bedste resultat ved at lade chiablandingen stå på køl ca. 6 – 8 timer.

Når du er klar til at spise chiagrøden, toppes der med de ønskede toppings og grøden serveres.

Bon appetit

Taknemmelighedstirsdag

Taknemmelighedstirsdag

Tirsdagstaknemmelig. Det er hvad jeg er i dag. Ligesom alle andre tirsdage – og alle andre dage. Som I kan læse her, bruger jeg nemlig min lille 100 Days of Gratitude, en lille bog jeg selv har fået lavet, til at skrible 3 ting (og sommetider […]

Boganbefaling: Pigen på klippen

Boganbefaling: Pigen på klippen

Kender I den følelse af tomrum, når en god bog slutter? Den følelse sad jeg med i går eftermiddags efter at have brugt min weekend på at læse Pigen på klippen af Lucinda Riley, som skriver i et let og flydende sprog, hvor man ikke […]

The Good List

The Good List

Endnu engang er vi nået til The Good List; en liste over de ting, som jeg har nydt gennem den forgangne uge. Behøver jeg at understrege, hvor vigtigt jeg mener, det er, at “føre mental protokol” over de ting, som har gjort os glade og som har løftet vores humør igennem ugens løb? At sætte sig ned og reflektere over de dejlige minder, man har skabt sig, er medvirkende til, at de ikke blot går i vores mentale glemmebog, men i stedet står som små flag over de små ting, som gør hverdagen lidt sjovere.

Dagen i dag ligger jeg (igen) på langs i sofaen med en god bog og en kop matcha, da jeg er flad af energi efter et par dage med sygdom. Det er en rainy day, der er skybrud, og lyden af den silende regn er noget nær kærkommen, næsten meditativ, og gør mig så absolut intet. I stedet indbyder det til at tænde et par stearinlys (til trods for min holdning til, at disse hører sig til årets mørkere måneder) og lade mig opsluge af læsningen. Trods sygdom er dette lige, hvad jeg har haft behov for de sidste mange uger, og fremadrettet skal jeg vist ikke længere lade min krop afgøre, hvornår stikket skal trækkes bare en smule.
Taknemmelighed, trods sygdom, og sunday vibes må være ugens key words.

KIGGER JEG TILBAGE PÅ UGENS SMÅ, MEN DEJLIGE BEGIVENHEDER, ER DET SÆRLIGT VÆRD AT FREMHÆVE DISSE

/ Jeg har læst gode bøger i sofaen! Jeg husker ikke hvornår, jeg sidst smed min sofaen med en bog. Min krop tvang mig til det henover weekenden, da den sagde stop for travlhed og for meget at se til og lagde sig fladt ned. Her ligger den stadig – sommetider med et stykke hjemmebagt banankage ved sin side… I øjeblikket er jeg i færd med at færdiglæse Pigen på klippen af Lucinda Riley, som synes at passe vidunderligt til disse regnfulde dage.

/ Jeg har bagt min bedste brownie. Har du endnu ikke bagt en brownie lavet på sorte bønner, skal du følge denne opskrift. Du bliver alt andet end skuffet – og har du blot en lille sød tand, vil denne fyldige, fudgy brownie være lige sagen, da den ikke er alt for sød.

/ Sommetider passer jeg min svigerindes lille, bitte søde Chihuahua, King (ahem…). Han er en skøn lille sag, og så snart muligheden byder sig, byder jeg gerne ind med pasning, pleje og nusning en masse. Jeg er nemlig vokset op med hunde i familien og savner inderligt at tulle rundt med en sådan en lille én.

/ Jeg har drukket 3 x kaffe (og spist 2 x forskellige banankager) med min søde veninde (og kærestes lillesøster), Isabella. Senest kom hun forbi med den smukkeste buket liljer, fordi jeg er ynkeligt syg og ligger og jamrer mig i sofaen – og tidligere på ugen  dappede vi op på byens hyggeligste café, Kislings, for at snyde os til en god og velfortjent cappuccino (som hurtigt blev til 2)… Isabellas søde Pumpkin var med, som hun altid er, og hun hyggede sig vist også rigeligt oppe i sofaen (!)…

/ Jeg har genlæst The Book Thief af Markus Zusak og drukket matcha i litervis. Har du endnu ikke læst dette vidunder af en bog, bør du gøre det. Blot en opfordring til ferielæsningen. Det er en smuk bog, som behandler 2. verdenskrig fra forskellige perspektiver, og den lille pige, Liesel, gør et stort og både smukt men også smertefuldt indtryk.

/ Sidst men ikke mindst lavede jeg tapas til J og jeg i starten af ugen. Ind imellem får jeg nogle cravings, og det er ikke bare “jeg-må-ha’-nu!”, det er mere en slags “jeg-må-ha’-hele-tiden”, hvorfor vi ofte får tapas i øjeblikket… Jeg lavede tigerrejer i hvidløg, tomat og masser af friske krydderurter, Min bedste guacamole, sweet potato wedges, lunte et groft baguette, naanbrød, skar lidt melon (endnu en af mine store cravings) og pære og foldede lidt god serrano og en lækker skinke. Trods det lyder af meget, er det en af de nemmeste middage, jeg hurtigt bakser sammen – og tilmed er det nemt, da vi som oftest har det hele i huset. Haps.

Hvad har gjort din uge vidunderlig? Og hvad er du taknemmelig for? 

Syndig chokoladebrownie på sorte bønner

Syndig chokoladebrownie på sorte bønner

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker kage. Chokoladekage, jordbær cheesecake, rabarbertærte, bananmuffins, you name it. I små mængder, sommetider større, hvis den er virkelig god! Og det er denne kage; virkelig god! Der er tale om bønnebrownien. Den berømte bønnebrownie… Jeg har før lavet […]

Min bedste guacamole

Min bedste guacamole

Jeg elsker guacamole. Denne mexikanske dip redder ethvert måltid, hvis blot køleskabet skal tømmes, eller hvis aftensmaden trænger til at blive spicet op.Jeg serverer den ofte til tapas eller sammen med potato wedges af sweet potato, som er bagt i ovnen og vendt i olie, […]

7 gode grunde til at tage bøger med på sommerferien (og med i seng)

7 gode grunde til at tage bøger med på sommerferien (og med i seng)


Tager du bøger med på din sommerferie? Det gør jeg – uanset om jeg holder sommerferie her hjemme med hygge-projekter eller om jeg ligger og daser under sydens sol.
Jeg har altid læst meget; romaner, krimier, selvudviklingsbøger, selv digte, og det har altid virket både beroligende og afslappende på mig – også selv om det er bøger, jeg lærer noget af, og kuglepennen skribler side op og side ned for at få de gode ord til at hænge fast. Jeg skal have tingene gennem hånden, før de planter sig i min hukommelse, måske er jeg ikke den eneste?…

En kær veninde sagde til mig, efter at have gennemgået nogle meget hektiske uger, at hun pludselig bare lagde sig i sengen med en bog, læste i 2,5 timer, fik en pause og at det var det bedste, hun længe havde gjort for sig selv. Det var en tiltrængt pause, som mindede hende om, hvor vigtigt det var at komme ned i gear og at give kroppen og hovedet lov til at slappe af.

Beroligende og afslappende er dog ikke de eneste fordele ved at læse; ikke blot i sommerferien men i særdeleshed også til hverdag, og her følger nogle flere, som jeg er sikker på du også vil opleve.

DU FORBEDRER DIN KONCENTRATIONSEVNE & DIT FOKUS
Når jeg sætter mig med en bog, kræver det, at jeg giver mig fuldstændig hen. Hen til handlingen, til persongalleriet, til de scenarier, der udspiller sig for mit indre øje og de følelser, jeg oplever ved at læse.
Når man lever sig helt ind i en bog, hengiver sig og koncentrer sig, kan det ikke undgås, at din evne til netop dette forbedres og udvikles. Ligeledes fastholder du dit fokus – du kender måske følelsen af, at lukke alt andet ude – det er netop dette, du bliver bedre til.
Når jeg læser oplever jeg kun dette, når jeg læser en bog, som jeg kan fordybe mig i. Læser jeg blogs eller magasiner foregår der for mange ting på én gang; der er for mange skift, for mange valg og for mange ting at tage hensyn til. Men når en bog læses, skal du blot koncentrere dig om siderne i denne og intet andet.

DU FÅR ET STØRRE ORDFORRÅD
Du forbedrer utvivlsomt dit ordforråd, når du læser. Vi alle skriver eller tænker ikke på samme vis, hvorfor dit ordforråd vil udvikles. Måske bliver du ikke en bedre kommunikatør, dog vil du blive bedre til at beskrive og til at sætte ord på dine følelser. Desuden kommer dertil, at du i din hverdag vil kunne bruge et højere og mere udviklet ordforråd, hvilket vil forhindre dig i at sidde fast i de samme ord og vendinger.

BRUG BLOT 6 MINUTTER – PÅ AT STRESSE AF
Bruger du 6 minutter hver aften på at læse, vil du meget sandsynligt kunne reducere stress. I løbet af disse minutter falder din puls, dine muskler afslappes og dit hoved får ro.
Ikke nok med at du kan reducere dit stresssniveau, du kan ligeledes indbyde dig selv til en god nats søvn, idet din krop og dit sind slapper af.
Selv har jeg svært ved at falde til ro, hvorfor jeg har svært ved at falde i søvn. Mit tankemylder går som et tusindben, hvorfor jeg forsøger at læse hver aften, inden jeg skal sove.

DU FÅR EN BEDRE HUKOMMELSE
En lydbog gør ikke de samme underværker, hvorfor hukommelse blot forbedres, når der er tale om ”rigtige” bøger. Når du læser (og fordyber dig), har du tid til at tænke; tænke på det, du læser, hvad du føler, hvad du ser for sig og til at tænke over handlingen, personerne, etc. Dette fungerer som en naturlig pauseknap, en knap du per automatik trykker på, når du begiver dig ind i bøgernes verden. Denne mentale pauseknap kan der ikke på samme måde trykkes på ved lydbøger. Hav det in mente og husk på, at denne mentale tilstand af en pauseknap holder din hukommelse og din indlæring skarp. Du vil ganske enkelt blive bedre til, i første omgang, at huske det, du har læst og forestillet dig, g i næste ombæring andre ting, huskesedler, vigtige ting på arbejde eller der hjemme, som måske ellers går i glemmebogen.

DU FORBEDRER DIN FORESTILLINGSEVNE
Det at læse forbedrer din forestillingsevne og ikke mindst din fantasi. En selvfølgelig består i, at du udvider din forestillingsevne ved at se de indre billeder for dig tune frem på nethinden, alt imens du læser. En anden ting, som muligvis er overset er, at det at læse også forbedrer din evne til at forestille dig det, der er muligt. Forestil dig (touché) at du læser bøger, som handler om det samme: der er sket et mord, og nogen skal opklare det. Dette forbedrer din fantasi alt efter bogens handling, men sommetider skal man begive sig derud, hvor din læsning hjælper dig til at udvide og udvikle din forestillingsevne i forhold til det, der er muligt her i livet – og dermed gribe ud efter andre bøger, måske endda andre genrer. Jeg er selv utrolig glad for bøger omhandlende personlig udvikling og andres historier, de udvikler nemlig mine tanker omkring det, jeg ønsker her i livet, det jeg gerne vil opnå, eller det, jeg går og drømmer om. Husk på, at du er kun begrænset af dine egne forestillinger…

DU BLIVER KLOGERE
Den er god nok. Bøger tillader dig at fordøje en stor mængde research og information på relativt kort tid, selvfølgelig afhængig af, hvilke bøger du læser. Dette skal man dog ikke kimse af, for selv til de mest mainstreamede populærbøger, går der som regel en stor mængde research forud for selve skriveprocessen og den færdige bog.
Mennesker, som læser, har deraf en større mulighed for at vide, hvordan tingene foregår, hvem hende der fra 1600-tallet nu lige var og hvordan historien har udspillet sig i tidernes morgen – eller blot på den anden side af 00’erne.

DU BLIVER MERE ATTRAKTIV 
Jo jo, du læste helt rigtigt. Du bliver måske ikke smukkere eller får færre rynker, længere ben eller flottere negle, men du tilegner dig en viden, som gør dig attraktiv – både i samtaler med andre, til selskaber og for en fremtidig arbejdsgiver. En stor viden og en mulighed for at byde ind med (funny) facts er attraktivt, og du vil tilmed føle dig ligeså, da dette som selvfølge også forbedrer selvtilliden.

Måske du også læser meget – eller gerne vil i gang?

Creamy Peanutty Banana Smoothie (vegansk)

Creamy Peanutty Banana Smoothie (vegansk)

Jeg er ikke længere den store morgenmadsspiser. Til min store ærgrelse sniger min sult sig først ind nogle timer efter, jeg er stået op, hvor jeg får spist min morgenmad. Som regel består den af et stykke fuldkornsbrød, en fuldkornsbolle eller et stykke rugbrød med […]