Måned: september 2012

Spinatomelet m/ tomat & kylling

Den anden dag havde jeg en frygtelig lyst til æg til aftensmad, hvilket der kom denne super simple omelet ud af. Den smagte skønt, og den tog ingen tid at lave, da den mere eller mindre passede sig selv. Tilmed er den fyldt med proteiner, […]

Raw Lemon Bites

Jeg laver disse rawkugler, når jeg ved, at jeg får lyst til noget sødt, eller når jeg bare vil forkæle både mig selv såvel som andre. De er fantastiske i både smag og konsistens, og så er de super sunde (hvis du da ikke spiser […]

Instaseptember ♥

September måned har for mit vedkommende budt på en hel del, hvilket har været mere end overvældende. Jeg har påbegyndt nyt studie, som på ingen måde ligner mit gamle engelsk studie på SDU. Det er noget mere krævende, da det både er praktisk og teoretisk, og for at sige det mildt, så er jeg ikke ellevild for at skulle være kreativ. Jeg har ikke som sådan noget imod det, det er jo en del af studiet, jeg vil dog hellere sidde med næsen i bøgerne eller være til forelæsning. Det er dog enormt lærerigt, så mon ikke jeg kommer til at holde af det 🙂
Ud over dette har min studiegruppe og jeg fast mødedag om mandagen, hvilket også kommer til udtryk – både i form af kaffe og hygge. Og det er rigtig hyggeligt. Jeg elsker, at vi får lavet noget konstruktivt, mens vi får chit chattet og drukket god kaffe.

September måned har virkelig været meget præget af mit nye studie. Men jeg vil nu lige påpege, at jeg også har et liv ved siden af; jeg har endda været i biografen og se Den Skaldede Frisør. Jeg har været ude og spise lækker lækker tapas sammen med J. Jeg har været til 3 fødselsdage på én weekend. Jeg har set og kampnusset mine bedsteforældres sødeste hund. Jeg har spist sushi sammen med gode venner, været på arbejde, hjulpet til modeshow, været til Food Festival, købt nye cardigans, drukket kaffe i godt selskab, været nede og træne, forelsket mig i både nye støvler, Tommy Hilfiger strik og Maison Scotch jakke & lagt ny neglelak hver 3. dag. De sidste par uger er fløjet af sted så hurtigt, at jeg knap nok har kunnet følge med… På trods af det, har det indtil videre været en helt fantastisk og lærerig måned ♥ 

1. Roser som pynter så smukt. Jeg elsker at få røde roser. Og jeg elsker at have friske blomster stående. 2. Havregrød med vanille og kokos. Dét er en lækker morgenmad, som kan findes lige her. 3. Studiegruppen på Baresso, hvilket jeg snildt kunne gå hen og blive (mere) afhængig af. 4. Fødselsdagsbrunch med pigerne hos vores søde veninde, som havde klaret alt dette med en snottet lille pige på armen. HURRA for Super Moms! 5. Mine bedsteforældres nye langhårede chihuahua, Karlo, på 3 år. Jeg er allerede dybt forelsket ♥  6. Min søde venindes (og svigerindes) fødselsdagslagkage med friske hindbær, masser af creme og en hel del flødeskum. Hvor var den god. Og hvor var det dumt at smage, når man ikke kan tåle det… 7. Endnu en gang studiegruppehygge. Denne gang på Sigfred’s Kaffebar under Vangsgaards Boghandel i Aarhus. I love that place, my porte monnaie doesn’t… 8. Jeg kan rigtig godt li’ neglelak, men jeg er knap så vild med, at det også skal tørre, for jeg føler mig virkelig hjælpeløs, suk.. 9. Et afbræk til Food Festival i på Tangkrogen i Aarhus, hvor vi fik celleri – og rødbedeshots, mmh  10. Lektier, lektier, lektier. Og så læste jeg endda det forkerte, hrmf. 11. Jeg elsker denne smukke efterårs – og vinterfarvede neglelak fra O.P.I. I de mørke måneder elsker jeg mørk  lak på neglene, som jeg synes er så elegant. 12. Power morgenmad i form af powergrød! Opskriften kan findes lige her. 13. Min grundbog, A History of Western Art, som, på trods af tykkelsen, jeg er ret vildt med. 14. De bedste, lækreste, sundeste og nemmeste blåbærscones, som kan findes lige her. 15. “Be so good they can’t ignore you”. Et citat som jeg er ret fascineret af. 16. Min grønneste grønne te; en blanding a Løv’s Pure te og mit grønne matcha tepulver. 17. Mit sædvanlige morgenmåltid; havregrød med kanel, æbler, rosiner & en god kop kaffe. Så er jeg solgt, og min dag starter uden tvivl godt. 18. Sushi madness i kæreste og venners lag. Tilsætter man ikke tequila, går det ikke galt. 19. Paleopandekager, som jeg lavede en eftermiddag for nogle weekender siden. De var super lækre, mættende og easy peasy at lave. Opskriften kan findes lige her. 20. Jeg nød virkelig de sidste sommerdage, selv om jeg alligevel var pakket ind i en lille jakke og ballerinaer ♥ 

Husk at I kan følge mig (næsten) dagligt på Instagram under annaellegaard. God weekend til alle! 

Grød #6: Luksus havregrød m/ vanille & kokos

Min morgenmad i dag bestod endnu engang af havregrød (surprise surprise), denne gang med kokos, som jeg har en forkærlighed for. Derfor har jeg de sidste par dage implementeret det i morgenmåltidet sammen med banan, nødder og i dag sammen med vanille, hvilket var overraskende […]

Hjemmelavet proteinpasta m/ æg & mandelmel

I går aftes fandt jeg mig selv i køkkenet, eksperimenterende med hjemmelavet pasta – med en hel del proteiner i. Pastaen var nemmere at gå til, end jeg havde troet, jeg kunne dog kun ønske mig, at den var blevet lidt pænere 🙂 Jeg blev […]

Ovnbagte tunfrikadeller m/ grøn salat

Hele sidste uge har været hektisk. Jeg mener virkelig virkelig hektisk. Aldrig er en uge gået så hurtigt, at jeg føler, den er suset lige forbi næsen på mig. Jeg har haft så meget på programmet, at jeg om dagen ikke har kunnet huske, hvad jeg havde lavet aftenen forinden. Det har ikke været strengt, men jeg har godt nok haft travlt med arbejde, skolegang, læsning, 3 x fødselsdag weekenden over, biograftur og familiebesøg – derfor har I ikke hørt meget til mig på bloggen, og derfor var det SÅ dejligt, at der i går aftes stod aftensmad klar, da jeg kom hjem fra fødselsdag efterfulgt af besøg hos mine forældre. J insisterede på at lave mad, hvilket jeg på ingen måde opponerede imod. Jeg havde en frygtelig lyst til tunfrikadeller, så J fik opskriften stukket i hånden, og da jeg kom hjem, stod de der i ovnen og ventede på os. Jeg baksede en hurtig salat sammen af hjertesalat, pære og avocado, og på ingen tid var aftensmaden klar. Ahh… Et rigtig fint proteinrigt måltid – og så er frikadellerne lige til at nuppe med i madpakken! 

Til 8 store tunfrikadeller skal du bruge

  • 2 ds. tun i vand, drænet
  • 1 rødløg, snittet efter smag og behag
  • 1 æg (tilsæt evt. 2 hvis du synes, det ikke hænger godt nok sammen)
  • 1 stor håndfuld persille
  • 50 g havregryn 
  • En sjat (ca. 1/4 – 1/2 dl) mælk/soja -, ris – eller laktosefrimælk hvis du er intolerant/allergiker) /vand/yoghurt naturel
  1. Fordel tunen i en skål med en gaffel. 
  2. Pisk ægget let og tilsæt det til tunen sammen med løg, persille og havregryn. 
  3. Hæld nu mælk, vand eller yoghurt i blandingen til den hænger godt sammen. 
  4. Rør godt og form til 8 runde, fine frikadeller.
  5. Bag frikadellerne i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter, til de er gyldenbrune. Vend dem halvvejs så de bliver sprøde på alle sider. 
Bon appetit!

Food Festival 2012

Søndag eftermiddag blev brugt på Tangkrogen i Aarhus, hvor Food Festivalen, i forbindelse med festugen, holdt til weekenden over. Jeg havde forestillet mig en slags Torvehallerne i indre by i København, hvor der ville være forskellige stande med både surt, sødt, sundt og mindre sundt. Jeg havde […]

Grove minigaletter til madpakken

Med skolen følger madpakken. Også selv om vi har lokaler tæt på universitetets allerbedste kantine, som man hver dag har lyst til at gå over i og købe en lækker-smækker (true story!) bland-selv salat. Jeg holder mig dog i skindet og har endnu ikke gjort […]

En grød m/ power!

Min dag startede i dag med at uret ringede klokken 5.10. Suk… Jeg stod op, fik en gang grøn te at starte på og gjorde mig færdig. Da makeuppen var lagt og tøjet var på, fik jeg bagt koldthævede boller, som jeg lavede dejen til i går aftes, alt imens kaffemaskinen bryggede på livet løs og spredte de dejlige bønners duft i det lille hjem. Sådan nogle morgener elsker jeg – især når jeg får lige så stort et kick af morgenmaden, som jeg gjorde i morges. Jeg fik nemlig powergrød, og det er virkelig ikke sidste gang, den lander på morgenbordet! Den var easy peasy at lave, da alle ingredienser sættes i blød natten over og koges op den følgende morgen. Kun få minutter efter er grøden klar, og morgenmaden kan indtages stille og roligt. No stress. Det var en skøn og forfriskende start på dagen at få en morgenmad, der indeholdt både gulerødder og ingefær. Det lyder som en helse-juice, og det kunne det nok også lige så godt have været. Den var i al fald fyldt med power, med gode og sunde olier, heriblandt omega 3 (som vi jo som bekendt får for lidt af), masser af fibre og masser af smag! Og næsten bedst af alt, så mættede en til langt op ad formiddagen (psst, og så er den gluten – og laktosefri, win!). What a morning!

Powergrød til to glade morgenmennesker

  • 150 g boghvedegryn
  • 10 store spsk reven gulerod
  • 3 tsk reven ingefær
  • 10 grofthakkede mandler
  • 10 grofthakkede valnødder
  • 25 g tranebær
  • 2 spsk hørfrø
  • 2 spsk hampefrø
  • 1 spsk chiafrø
  • Vand
Hæld alle ingredienser i en skål, dæk med vand og stil på køl natten over. Morgenen efter skal grøden koges op. Den behøver ikke at koge mere end 5 – 10 minutter, da boghveden er blevet blødt op i løbet af natten. Pynt evt. med bær og anden frugt og nyd straks. 
Bon appetit!

Blåbærscones Med God Samvittighed

Jeg bagte i går disse blåbærscones, som er en himmerrigsmundfuld med god samvittighed – hvis man da ikke får fingre i dem alle sammen på én gang… Jeg tror, at de vil egne sig rigtig godt som en dejlig snack – og i særdeleshed som […]