Måned: juli 2012

Proteins for breakfast

Omelet til morgenmad, eller bare proteiner til morgenmad, dét er sagen. Jeg troede aldrig, at jeg skulle finde mig selv i køkkenet en hverdagsmorgen for at kokkerere omelet. Jeg har altid haft den holdning, at omelet var noget, man spiste, når man var ude at […]

Granola m/ banan & kokos

Jeg elsker granola som drys på min yoghurt eller min morgengrød. Jeg var løbet tør for min paleo granola, som du kan finde lige HER. Jeg har lavet den en del gange, siden den kom på bloggen, og det er min absolutte favorit. Men sommetider […]

Lækre rugbrødsboller m/ squash & hørfrø

Jeg har går bagt rugbrødsboller. For at være mere præcis har jeg i går bagt 30 rugbrødsboller! Min kære mor har fået 10, jeg har spist en til frokost, og de resterende 19 ligger nu i fryseren og hygger sig. Jeg synes, det er skønt at kunne tage en bolle op af fryseren og komme den i ovnen, når sulten melder sig. Det er så dejlig nemt, og man behøver ikke bekymre sig om, hvor længe de nu kan holde sig. Disse rugbrødsboller bliver så bestemt en del af min frokost såvel som min madpakke den næste uge eller to, så i stedet for at stå og skære frugt til yoghurt, smutte forbi bageren eller optø falafler, skal jeg nu bare stikke hånden i fryseren, nuppe en bolle og sørge for pålæg. Easy peasy delicious!
Desuden er det særdeles venlig over for mit budget i denne måned, som ikke har været noget at råbe hurra for. Disse 30 boller kostede mig den nette sum af ca. 30 kr. at lave – det er da lige til at råbe HURRA for, med tanke på, at for 6 boller ved bageren skal man af med 26 kr. What a lovely difference!

Til 30 mindre boller skal du bruge

  • 1 liter lunkent vand
  • 50 g gær
  • 3 spsk salt
  • 2 spsk honning
  • 300 g reven squash
  • 100 g hørfrø
  • 400 g skårne rugkerner
  • 800 g groft rugmel (ikke fuldkorns rugmel)
  • 250 g hvid hvedemel (fås i større supermarkeder)
  • Mælk/et æg til pensling
  • Solsikkekerner til pynt.
  1. Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt salt, honning, squash, hørfrø samt de knækkede rugkerner.
  2. Tilsæt nu den grove rugmel og “ælt” med en ske. Dejen er meget blød og en smule lind, så lad ære med at sætte fingrene i det…
  3. Sæt herefter dejen til hævning et lunt sted en times tid. 
  4. Når dejen har hævet æltes den hvide hvedemel i. 
  5. Tænd nu ovnen på 200 grader varmluft. Form bollerne (nu med hænderne) og læg dem på beklædte bageplader.
  6. Lad bollerne hæve endnu en gang imens ovnen varmes op og pensl dem med mælk/et pisket æg.
  7. Pynt med solsikkekerner og bag bollerne i 25 – 30 minutter. jeg gav mine 30 minutter, da jeg elsker en rigtig sprød skorpe. Hvis du ikke har det ligesom mig, giv da bollerne 20 – 25 minutter. 
  8. Voilá; boller til fryseren, familien, fødselsdagen, morgenbordet, frokost eller aftensmad, når lysten til at kokkerere måske ikke lige er der 🙂
Bon appetit!

Beanspread

Beanspread er en af mine favoritter, når det gælder ‘flydende pålæg’. Det er ulovligt nemt at lave, særdeles bugdetvenligt, kalorielet, proteinrig og så smager det himmelsk, når det er rigtig dejligt køleskabskoldt.Jeg bruger det som pålæg under hamburgerryg, avocado, agurk, tomat, etc. som som tilbehør […]

Mandelsmør

Rist 200 gram mandler let gyldne på en pande i 5 – 7 minutter. Det begynder at dufte så dejligt….  Afkøl nu de ristede mandler – og husk at holde nallerne for dig selv, for de smager så skønt, så skønt… Hæld herefter mandlerne i […]

Glutenfrit knækbrød m/ ramsløg

I går eftermiddags bagte jeg disse knækbrød. De er lidt mere mad-agtige end de knækbrød, jeg normalvis bager. Jeg vil tillade mig at bruge ordet gourmet, da jeg synes, de er lidt lækrere end almindelige knækbrød. Man kan selvfølgelig variere dem alt efter smag, behov og efter hvad der er at finde i køkkenskabene. Jeg har lavet disse med tørret ramsløg samt et hav af gryn og kerner – alt efter hvad der var at finde i mine køkkenskabe. Knækbrødene er lavet på boghvede – samt rismel og er glutenfrie. De kan derfor spises som en del af en detox, da de kun indeholder gode sager, som tilmed er nemme at fordøje. De er fyldt med proteiner fra hør – og sesamfrø, solsikkekerner og quinoa. Hvorfor lige netop dét er godt for dig, kan du læse lidt mere om HER i indlægget om boghvedegrød. Der er nemlig mange gode kilder til proteiner; heriblandt kerner, frø og gryn.


1 portion knækbrød (1½ bageplade) 

  • ½ dl sesamfrø
  • ½ dl solsikkekerner
  • 1 dl hørfrø
  • ½ dl fiberbageblanding fra Urtekram
  • ½ dl græskarkerner
  • ½ dl røde quinoagryn (de røde gryn indeholder flest proteiner)
  • 2½ tsk tørret ramsløg
  • 1 tsk himalaya salt
  • 1½ tsk bagepulver
  • 1 dl boghvedemel
  • 1 dl rismel
  • 2 dl vand
  • 0,25 dl god koldpresset olivenolie
  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Hæld alle frø, kerner og gryn i en skål og bland mel, ramsløg, salt og bagepulver i. Rør så det hele fordeles.
  3. Tilsæt nu vand samt olie og rør godt.
  4. Læg et stykke bagepapir ud på bordpladen, kom dej herpå, læg endnu et stykke bagepapir ovenpå og rul ud med en kagerulle/flaske til knækbrødene har den ønske tykkelse. Gentag ved den resterende halve plade.
  5. Bag knækbrødene i ovnen i 15 – 20 minutter, til de begynder at tage farve i kanten.
  6. Opbevar i en lufttæt beholder. 
Bon appetit!

Boghvedegrød m/ banan & kanel

Jeg har muligvis fået en ny yndlingsmorgenmad, nemlig denne! Normalt er jeg ikke til, at min morgenmad er alt for sød, derfor har jeg ventet længe med at lave denne grød. Men da det så var gjort (og da den var spist), kunne jeg kun […]

Eggmuffins – perfekte til madpakken, morgenmad eller frokost på farten

Den sidste aften i sommerhuset lavede vi stegte rødspætter med salat, dampet broccoli og nye kogte kartofler. Det er flere år siden, jeg sidst har fået rødspætter, og det smagte lige så himmelsk, som jeg husker det. Så længe skal der ikke gå igen! Jeg […]

Bagt kulmule m/ sommergrønt

Det sidste billede viser, hvordan vores aftentallerken har taget sig ud hver aften i sommerhuset; fisk i hver sin afskygning, nye kartofler og en god gang salat. De nye kartofler var nemme at komme til; på næsten hvert gadehjørne i de små byer heroppe, stod der skilte med ‘nye kartofler’, som kostede en flad 10’er. De var tilmed skrubbet og lige til at komme i gryden. Fisken er så frisk, som den overhovedet kan være: fiskekutterne kommer ind tidligt om morgenen, deres fangst herefter bliver solgt på auktion samme morgen, hvorefter fiskehandlerne selv rengør den og lægger den på køl – klar til salg til de mange mennesker, som handler hos den lokale fiskehandler i Thyborøn. Sortimentet afhænger af, hvad fiskekutterne har fået fat på i løbet af natten, udvalget er altid stort, og i mandags var vi heldige at få fat på Limfjordsmuslinger, ahh… 
Kulmulen fik vi i søndags, hvor vejret viste sig fra sin bedste side, hvilket tillod at vi sad på terrassen og spiste kl 20.30 i 25 grader. That’s life; at få lov til at nyde de danske sommeraftener, tilmed nær havet og med udsigt over de smukke klitter. Kulmulen er bagt oven på et lag af grøntsager med citron, olivenolie samt salt og peber.

Bagt kulmule m/ sommergrønt til 2 (og lidt mere endda)

  • 500 g frisk kulmule
  • 1 porre skåret i skiver
  • 1/4 squash skåret i tern
  • 1/2 rød peberfrugt skåret i tern
  • 1 løg skåret i både og delt
  • 1 ½ citroner + 1 tsk. reven skal skal
  • Nye kartofler efter behov
  • Frisk dild til pynt

    Simpel salat

    • ½ bakke blandet salat (vi købte en med revne gulerødder)
    • 1 lille ds. majs
    • 1 avocado skåret i tern
    • 5 San Mazarino tomater i tern 
    1. Salaten kan med fordel laves inden. Bland blot ingredienserne og stil på køl.
    2. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
    3. Bland porre, squash, peberfrugt og løg og smør et ildfast fad med god olivenolie. 
    4. Fordel grøntsagerne heri og pres ½ citron ud over samt 1 tsk. reven skal af denne. 
    5. Læg fisken oven på grøntsagsblandingen, skær 1 citron i skiver og fordel disse på fisken. Drys med salt og peber samt en anelse olivenolie.
    6. Sæt kartoflerne over og kog dem i ca. 15 – 20 minutter afhængig af størrelsen. Skru evt. ned for varmen, så det passer med, at fisken er færdig.
    7. Sæt fisken i ovnen og bag den ved 200 grader i 20 minutter. De fileter vi købte var meget tykke. Forkort evt. bagetiden med 5 – 6 minutter, hvis fileterne er tynde.
    8. Pynt kartoflerne med frisk dild og servér med et glas rosé – eller hvidvin.
    Bon appetit!

    Sommerhus, sommerlæsning & 25 grader…

    Ferie er lig med selvvalgt læsning Jeg befinder mig i disse dage i mine forældres sommerhus sammen med min kære mor, og jeg nyder det i fulde drag. Jeg nyder at slappe af, at koble fra, at nyde naturen og ikke mindst nyder jeg, at […]