Cremet guacamole

Jeg elsker guacamole. Især til madpandekager – og en sjælden gang imellem til tacochips, som går hånd i hånd! Denne guacamole er rigtig cremet, idet den blendes. Jeg er dog stor fan af guacamole, som moses med en gaffel, så der efterlades lidt klumper af avocado – det er dog ikke tilfældet med denne, som er super smørbar og som også går godt i sandwiches eller på en stykke brød. Der er tilsat koriander og limesaft, som giver et lille pift. Det supplerer chilien i guacamolen særdeles godt.

Cremet guacamole:

3 mellemstore avocadoer
Saften af en lille limefrugt
½ potte frisk koriander
3 små fed hvidløg
Salt og peber
1 tsk chili

Avocadokødet puttes i en foodprocessor/blender sammen med de resterende ingredienser og massen blendes til den har en cremet konsistens. Guacamolen smages til med salt, peber og chili.
Nemt og bekvemt, bon appetit!



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *